Drabssager: Politiet efterforsker fortsat
Sommer og efterår bød på en række drabssager. Flere mistænkte sidder tilbageholdt i sagerne og politiets efterforskning pågår stadig.
Det tegner til at flere drabsmistænkte kommer til at fejre jul i anstalten for domfældte.
I sagen om det formodede drab på den 11-årige pige i Aasiaat, sidder en 27-årig mand tilbageholdt, foreløbig frem til den 30. december, skriver AG.
Det var fredag den 27. november klokken 01.23, at pigen blev fundet livløs ved trapperne mellem KJ Greenland Aasiaat og Wille Brandsvej i Aasiaat.
Efterforskes i lukkede døre
Sagen efterforskes fortsat og behandles for lukkede døre, hvilket gør det meget sparsomt med oplysninger til offentligheden. Men tilsyneladende er det stadig ikke lykkedes at finde det mandlige vidne, som politiet har efterlyst i forbindelse med sagen.
- Politiet kan ikke oplyse noget nyt i sagen, lyder det mandag fra sekretariatschef Line Mika Skov fra politimesterembedet på AGs forespørgsel.
Også i drabssagen i oktober måned i Nanortalik bliver der stadig efterforsket. Og tidligere i år blev en 40-årig kvinde knivdræbt og hendes datter på 15 år forsøgt dræbt i en af boligerne på Radiofjeldet i Nuuk.
Man kan kontakte politiet på 701448.
Læs hele artiklen i den seneste udgave af avisen AG. Køb avisen her: