drabssag fra Aasiaat

Drabsmistænkt kvinde fremstilles

Efter en 29-årig mands død lørdag i Aasiaat bliver en 25-årig kvinde i dag onsdag fremstillet i retten i Nuuk

Politistationen i Aasiaat.
Offentliggjort

I dag onsdag klokken 11.00 bliver den 25-årige kvinde, som søndag ved et grundlovsforhør blev tilbageholdt i fire uger efter en 29-årig mands død lørdag morgen i Aasiaat, fremstillet i Sermersooq Kredsret i Nuuk.

Det sker, fordi kvinden, der har tilbragt de seneste dage på psykiatriske afdelinger, nu er i så stabil tilstand, at hun officielt kan sigtes for drabet på sin kæreste.

- Vi vil sigte kvinden for drab, og vi vil gå efter, at kvinden bliver tilbageholdt i foreløbigt 26 dage mere. Retten må så tage stilling til, om tilbageholdelsen skal foregå på et hospital eller i en anstalt, forklarer Tanja Søderlund, anklagerfuldmægtig hos politimesterembedet, til tv2.dk.

Læs "Kvinde surrogatfængslet i drabssag"

Læs "Mand stukket ihjel"

Onsdag bliver også dagen, hvor en retsmediciner skal obducere liget af den 29-årige mand. Obducenten har skullet flyve til Grønland fra Danmark, og det har taget noget tid på grund af flyforsinkelser.

Politiet har endnu ikke haft mulighed for at afhøre den mistænkte kvinde, der ifølge politiets anklager stak sin kæreste ihjel i lørdags.

Powered by Labrador CMS