TV-underholdning
DR lukker X Factor efter næste sæson
DR lukker seermagneten X Factor i 2018. Det skal ifølge DR give plads til ny, danskproduceret underholdning.
Efter et årti som Danmarks Radios underholdningskæmpe stopper X Factor efter næste sæson. Dermed er det slut med talentjagten i 2018.
Det fortæller DR's mediedirektør, Henriette Marienlund.
- Vi har en ny sæson, der bliver sendt ud i 2018, men derefter lukker vi programmet.
- Det har været et vidunderligt og godt program for DR. Det har samlet et meget bredt publikum på tværs af alder, køn og geografi. Og det har vist en stor del af Danmark, siger mediedirektøren.
DR har truffet beslutningen for at gøre plads til nye idéer og ikke mindst for at producere dansk underholdning. X Factor konceptet et internationalt koncept, der blev købt i 2007.
Programmet rullede over skærmen første gang i 2008, hvor finalen blev set af 2,2 millioner mennesker. Finalen i 2017 blev set af 1,6 millioner mennesker.