medier

DR-journalister vinder årets Cavlingpris

Fem journalister fra DR vinder Cavlingprisen for afsløringer af finansielle rådgivers vejledning om skattely

Offentliggjort

Journalisterne bag DR’s dokumentarserie 'I Skattely' vinder årets Cavlingpris. Serien afdækker, hvordan finansielle rådgivere vejleder i brugen af skatteunddragelse.

Noget af Cavlingkomiteens begrundelse var at: 'Udsendelserne viser et niveau af skattespekulation, som ofte undgår det journalistiske søgelys'.

DR-journalisterne Jeppe Gaardbo, Frederik Brun Madsen, Søren Kristensen, Michael Klint og Steen Jensen, kan nu glæde sig over at have modtaget den mest ærefulde pris, en journalist kan opnå her i landet. Ud over hæderen får de 20.000 kroner med i lommen.

I alt 55 journalistiske bidrag var indstillet til prisen, og komitéen har efterfølgende plukket seks hold journalister ud, der var nomineret til den prestigefulde pris.

For at få fat i statuetten skal man 'i særlig grad have udvist initiativ og talent i det forløbne år'.

Første gang en journalist kunne modtage bronzestatuetten af Henrik Cavling med en bowlerhat på var i 1945.

Powered by Labrador CMS