Dørmand brækker kæbe på gæst

En 21-årig mand har anmeldt en rumænsk dørmand for vold under et besøg på natklub i Nuuk, skriver Nuuk Ugeavis.

Den 21-årige mand indtager flydende føde i disse dage, da kæben er syet sammen. Foto: Leiff Josefsen.
Offentliggjort

Et besøg på Nightclub Manhattan i Nuuk endte med en brækket kæbe for en 21-årige ung mand i slutningen af februar måned.

Han forsøgte at lægge sig imellem sin kammerat og en rumænsk dørmand der var voldsomt oppe at toppes. Men i stedet fik han efter eget udsagn så mange slag af dørmanden, at hans kæbe til sidst brækkede. I dag kan han kun flydende føde, fordi hans kæbe er syet sammen, skriver Nuuk Ugeavis.

Den 21-årige har efterfølgende anmeldt rumæneren for vold. Politiet efterforsker sagen i øjeblikket og kan ikke udtale sig,endnu om hvorvidt politiet vil rejse sigtelse mod dørmanden.

Dørmænd har beføjelser til korporligt at fjerne gæster, der er til gene for eller angriber andre.

– Men de må ikke slå gæsterne, siger direktør Helge Tang fra Hotel Hans Egede-koncernen, der ejer Nightclub Manhattan. Natklubben er nu forpagtet ud.

Helge Tang ønsker ikke at udtale sig om den konkrete sag, da han ikke har hørt om den. Muligvis fordi han var på ferie.

Kilder oplyser til Nuuk Ugeavis, at mødet med rumænske dørmænd ofte er voldsomt. En årsag kan være kommunikationsproblemer:Rumænerne taler ikke grønlandsk eller dansk, men derimod engelsk, hvilket mange gæster ikke taler.

Læs hele historien i Nuuk Ugeavis, som kan downloades til højre i artiklen.

Powered by Labrador CMS