valg
Doris Jakobsen svarer Asii
- Men man kan ikke skjule at vi bruger for mange udefrakommende arbejdskraft end det er nødvendigt. Det gælder også for Kommuneqarfik Sermersooq, lyder det fra Siumuts Doris Jakobsen
Siumuts Doris Jakobsen kritiserede søndag både private og det offentlige for at beskæftige for meget tilkaldt arbejdskraft.
Her beskyldte hun blandt andet Kommuneqarfik Sermersooq for ikke at ansætte lokale.
– Specielt kan nævnes Kommuneqarfik Sermersooq, som ligefrem ikke baner vej for at ansætte lokal veluddannet personale, påpegede Doris Jakobsen.
Læs: Kritikken hagler fortsat ned over Doris Jakobsen
Læs: Brugseni til Doris: Sådan er det ikke hos os
Kommuneqarfik Sermersooqs Inuit Ataqatigiit-borgmester Asii Chemnitz Narup svarede således, at kommunen 'gør en stor indsats for at tiltrække veluddannede grønlændere'.
For mange udefrakommende arbejdskraft
Doris Jakobsen siger at hun ikke har noget imod udefrakommende arbejdskraft 'når vi ikke selv har uddannede grønlandsk arbejdskraft i Grønland'.
- Men man kan ikke skjule at vi bruger for mange udefrakommende arbejdskraft end det er nødvendigt. Det gælder også for Kommuneqarfik Sermersooq, lyder det fra Doris Jakobsen i en pressemeddelelse.
Siumut-politikeren siger at 'den store andel af udefrakommende arbejdskraft i Kommuneqarfik Sermersooq ligger under forvaltninger og dets arbejdspladser, selvom der findes kvalificeret ledige grønlandske veluddannede'.
Og Kommuneqarfik Sermersooqs borgmester Asii Chemnitz Narup påpegede, at der i år findes 27 ansættelser som krævede bohaveflytninger fra Danmark, og 15 af dem er folkeskolelærere.
Doris: Brug grønlandske ledere
- Sandheden er, at grønlændere besætter de stillinger som er i den laveste lønklasse og de ringeste vilkår. De udefrakommende løber med de ledende stillinger, rejserne, kurserne, de gode boliger og en bedre løn, og mange af dem plejer at rejse hjem til Danmark kort efter. Måske har Asii Chemnitz Narup glemt at tage de danske virksomheds konsulenter med i sit regnestykke, som revisorerne har kritiseret i deres revisionsprotokollat, siger Doris Jakobsen, og fortsætter:
- Jeg mener at der bør være flere grønlændere som også sidder i ledende stillinger og styre forvaltninger og arbejdspladser.
- Så kære borgmester, lad mig spørge om hvor mange grønlandske og udefra kommende medarbejdere som findes i ledende poster i kommunens forvaltning og arbejdspladser?
- Hvor mange af jeres grønlandske medarbejdere er blevet opsagt?
- Det er godt at der kommer flere og flere grønlandske medarbejdere i de store selskaber i forhold til forrige år, men vi har også brug for flere praktikpladser, de store selskaber har for få praktikanter i forhold til de mellemstore selskaber som ejes af grønlændere. For eksempel har jeg kendskab til en grønlandsk mellemstor virksomhed, som har en belægning på praktikanter på 40 procent og har 100 procent grønlandske medarbejdere, og det svarer til 120 praktik pladser i et stort selskab, siger Doris Jakobsen.