donation
Donation af prøvepakker med bleer til DIH
Pisiffik har netop doneret 300 prøvepakker med 3 stk. bleer til Dronning Ingrids Hospital, som nybragte forældre får udleveret på fødeafdelingen
Dronning Ingrids Hospital i Nuuk har fået donation af Pisiffik.
Der er tale om 300 prøvepakker med 3 stk. bleer, som nybragte forældre får udleveret på fødeafdelingen.
Prøvepakkerne med Grøn Balance bleer indeholder den nye, tyndere udgave af newborn bleer.
Fokus på nyfødte børn
Det oplyses, at bleerne er både svanemærket og er deklareret i samarbejde med af Astma-Allergi Danmark. Bleerne er bleget uden klor, og de er fri for optisk hvidt, parfume eller lotion.
- Med vores donation til DIH ønsker vi at sætte fokus på, at vi alle har et valg, når det gælder de produkter, som vi vælger til og fra på vegne af vores børn. Specielt nyfødte, hvis hud er sart, og de bruger ble 24 timer i døgnet, siger indkøbsdirektør i Pisiffik, Heine Stilling Jensen, i en pressemeddelelse.
Jordemoder Kasti Møller-Hansen og Indkøbs- og Logistikchef Ann Kelsen modtog bleerne på DIHs vegne.