Døgninstitutioner står overfor flere udfordringer
Få eller manglende oplysninger om akut anbragte børn og unge samt mangel på kvalificeret og faglært arbejdskraft er blandt de udfordringer, som landets døgninstitutioner står med. De efterlyser også ressourcer til at oprette efterværn.
- Institutionerne har også bemærket, at de ressourcer og den støtte, de har til rådighed, ikke altid er tilstrækkelige til at håndtere de komplekse behov, som disse børn har, står der i døgninstitutionernes og døgntilbuddenes årsberetning.
Modelfoto: Leif Josefsen
Når et barn anbringes på en døgninstitution, kan det være svært for institutionen at tilbyde barnet den rette behandling. Det skyldes blandt andet mangel på ressourcer og mangel på oplysninger om barnet.
Det fremgår af døgninstitutionernes årsberetning, som Naalakkersuisut netop har offentliggjort.
Beretningen rummer blandt andet en sammenfatning af svar fra 29 ud af landets 32 døgninstitutioner og døgntilbud om deres virke og udfordringer.
Får ikke tilstrækkelige oplysninger om børnene
Her står, at institutionerne i de senere år har oplevet, at det er blevet vanskeligere at tilbyde den rette behandling til de børn, der kommer til institutionerne:
- Disse børn er ofte multitraumatiserede og har behov for yderligere behandling, såsom samtaler med en psykolog eller psykiatrisk hjælp.
- Institutionerne har også bemærket, at de ressourcer og den støtte, de har til rådighed, ikke altid er tilstrækkelige til at håndtere de komplekse behov, som disse børn har, står der i beretningen.
Derudover fremhæves det også som en udfordring, at flere institutioner ikke modtager tilstrækkelige oplysninger om et barn eller en ung, som er akut anbragt, og oveni opleves en mangel på kvalificeret arbejdskraft:
- Disse medarbejdere er nødvendige for at sikre en hensigtsmæssig modtagelse af et barn i en særlig akut situation, som kan indebære krise og reaktioner på en traumatisk anbringelse, samt tage hensyn til den øvrige beboergruppe, står der i årsberetningen.
Knyttes tættere til institutionen end familien
Døgninstitutionerne giver også udtryk for, at der mangler såkaldt efterværn for unge, der udskrives fra institutionerne, når de er omkring 18 år.
Efterværn skal hjælpe de unge til at klare sig selv, når de ikke længere kan være på institutionen, men der mangler ressourcer og faciliteter, og derfor er det ikke muligt for nogle af døgninstitutionerne at oprette efterværnsafdelinger.
Det er problematisk, når nogle af de unge har boet på en døgninstitution i mange år:
- Den langvarige anbringelse kan føre til, at det skaber en tættere tilknytning til institutionen end til deres familie. Derfor er det essentielt, at efterværn tilbydes inden for institutionens rammer, så de unge kan få en blid overgang til et selvstændigt voksenliv med den nødvendige støtte, lyder det fra døgninstitutionerne.
