sygdom

Dødsfald efter tuberkulose

Sydgrønland er hårdest ramt af tuberkulose.

Offentliggjort

Der er registreret 41 personer med aktiv tuberkulose i år. Det viser dugfriske tal fra Landslægeembedet.
Navnlig i byer og bygder i syd er den gal.

Det skriver AG.

- Sygdommen rammer over hele landet. Men i 2016 og indtil videre i 2017 er det særligt i Sydgrønland, at vi ser mange nye tilfælde, oplyser sygeplejefaglig konsulent Rikke Bruun de Neergaard fra Landslægeembedet i Nuuk til AG.

Samme billede tegnes i en rapport fra verdenssundhedsorganisationen, WHO, der har besøgt Grønland for at stille en samlet diagnose over, hvordan det skrider frem med at bekæmpe den historisk set meget frygtede sygdom.

Da sygdommen var på sit højeste, var der registreret op mod 900 tilfælde. En systematisk indsats fik næsten sygdommen til at forsvinde; i 1980 ́erne var der således kun cirka 10 tilfælde årligt.

Men så gik det galt igen.

Ifølge WHO-rapporten kulminerede den stejle kurve i 2011 med 234 nye tilfælde. Næsten 10 dødsfald kunne det år tilskrives tuberkulose.

Heldigvis er det atter lykkedes at formindske antallet betragteligt.

I AG kan du læse mere om, hvem der har størst risiko for at bliver ramt. Den elektroniske udgave kan købes via linket nedenfor:

Powered by Labrador CMS