Dobbelt ministerbesøg i Ittoqqortoormiit

Naalakkersuisoq for boliger, natur og miljø samt nordisk samarbejde Mette Lynge, Partii Inuit, var torsdag vært for et besøg i Ittoqqortoormiit med den danske klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard fra De Radikale.

Klimaforandringerne er veldokumenterede i Grønland og har allerede betragtelig indflydelse på folks eksistensgrundlag og hverdag. Med besøget ønsker Mette Lynge at give sin danske ministerkollega et indtryk af den grønlandske virkelighed, hvor man oplever klimaforandringerne på nærmeste hold.

Ministrene har de seneste dage besøgt forskningsstationerne Zackenberg og Daneborg, hvor de har fået indblik i forskernes arbejde og syn på klimaforandringerne og deres effekter. Besøget i Ittoqqortoormiit gav ministrene lejlighed til at snakke med forskellige borgere, lokalpolitikere og erhvervsfolk om hvordan de oplever klimaforandringerne.

Læs "Mette Lynge i Tunu med sin danske ministerkollega"

En lokal fanger udtrykte blandt andet, ’at de e sædvanlige fangstruter til isbjørnejagt er ikke længere farbare. Sneen er smeltet’.

Under frokosten, hvor der blev serveret moskussteg i kvindehuset, og det efterfølgende møde, traf Mette Lynge og Martin Lidegaard nogle af byens kernepersoner til en snak om klimaforandringernes påvirkning af folks hverdag i byen og om, hvilke tiltag man har sat i værk for at imødegå dem. I mødet deltog blandt andre kommunalbestyrelsesmedlemmerne Charlotte Pike og Erling Madsen, medlem af Erhvervsrådet Tore Andreasen og den tidligere fanger Jonas Napatoq.

Under møderne i Ittoqqortoormiit deltog udover de to ministre og deres delegation også borgmester for Sermersooq kommune Asii Chemnitz Narup samt medlemmer af økonomiudvalget.

Læs "Asii og økonomiudvalget til Ittoqqortoormiit"

Miiti Lynge udtaler:

- Jeg er glad for at møde medborgerne i Ittoqqortoormiit og høre om deres oplevelser af klimaforandringerne. Jeg har under vores møder i dag hørt om, hvordan forandringer skaber ændrede forhold for især fangererhvervet og jeg har hørt gode ideer til, hvordan vi som samfund kan tilpasse os nogle af disse forandringer. Fangerne har et indgående kendskab til naturen og dyrelivet og det har været meget inspirerende at snakke med dem. Jeg tager deres historier og erfaringer med hjem, de kan bruges i vores fremadrettede arbejde med klimatilpasning.

Indtil for 120 år siden levede østgrønlænderne isoleret fra resten af verden, og det har sat sig tydelige spor. Sproget er anderledes, og kulturen dybt forankret i myter og sagn, som blandt andet kommer til udtryk i Østgrønlands eftertragtede kunsthåndværk.

Befolkningen lever fortsat i høj grad af, i og med naturen - havet, isen, fjeldene og fangstdyrene er for de fleste altafgørende. Isfjelde og dybe fjorde danner rammen om fantastiske naturoplevelser med appel til mange - også til dem, som ønsker sig oplevelser helt ud over det sædvanlige.