DNA-analyse: Kopper var udbredt i vikingetiden

Det hidtil tidligste genetiske bevis for koppevirus stammer fra 1600-tallet, men nu kan et internationalt forskerhold med deltagelse fra blandt andet Københavns Universitet, Frederikssund Museum og Syddansk Universitet, imidlertid konstatere, at kopper som minimum eksisterede 1.000 år tidligere.

Det skriver Videnskab.dk.

I et nyt studie i det videnskabelige tidsskrift Science beskriver de en tidligere ukendt og nu udryddet variant af koppevirus, fundet i tand- og knogle-DNA hos 11 forhistoriske mennesker fra vikingetidens Nordeuropa (600-1050 e.v.t.).

Fundet kan på længere sigt hjælpe os med at forstå, under hvilke forhold infektionssygdomme som kopper hopper fra dyr til mennesker, og hvordan de muterer, så de pludselig udgør en trussel for os, lyder vurderingen fra en arkæolog og DNA-forsker, der ikke har været involveret i forskningsprojektet.

»Hvis nogen skulle være i tvivl efter de seneste måneder, så er store epidemiske sygdomme noget af en forandringsfaktor for et samfund. Vi kan helt klart bruge resultatet til at blive bedre til at aflure nogle af de sygdomme, der kan påvirke samfund markant, ligesom vi har oplevet det under den nuværende coronavirus-pandemi,« siger arkæolog Søren Michael Sindbæk til Videnskab.dk.

Mumie fra 1600-tallet

Hidtil har en mumie fra midten af 1600-tallets Litauen udgjort det tidligste bevis for koppevirus, men med det nye studier beviser forskerne, at kopper eksisterede langt tidligere.

»Med forhistorisk DNA kan vi nu for første gang bevise på molekylært niveau, at den specifikke virus eksisterede i vikingetidens Nordeuropa,« lyder det fra Martin Sikora fra Københavns Universitet, der er seniorforsker på det nye studie.

Ud fra skriftlige kilder har mange forskere argumenteret for, at kopper slet ikke eksisterede i Europa i middelalderen, eller at sygdommen først blev introduceret, da riddere bragte den med hjem fra korstog i Mellemøsten, fortæller Martin Sikora.

»Derfor er det selvfølgelig super interessant, at vi ikke bare kan bevise, at sygdommen var tilstede meget tidligere, men at den med al sandsynlighed også var langt mere udbredt,« tilføjer han.

Forskerholdet bag det nye studie beskæftiger sig generelt med at lede efter forskellige infektionssygdomme i store datakataloger af forhistorisk DNA. I det nye studie satte de koppevirus under lup.

De undersøgte DNA’et i arkæologisk materiale fra 1867 hos forskellige mennesker, der stammer fra forskellige historiske perioder og geografiske områder i hele verden.

Store koncentrationer

Her fandt de bevis for en tidligere eksisterende udgave af variola-virus i 13 individer. 11 af dem kommer fra Nordeuropas vikingetid.

»Vi har positive fund fra Danmark, Sverige, Nordnorge, Oxford i England og fra den europæiske del af Rusland, så det er en stor udbredelse,« fortæller Martin Sikora, lektor ved Section for Geogenetics på Globe-instituttet på KU.

Det er umuligt at fastslå, om kopper er den faktiske årsag til de 11 menneskers død, fortæller Martin Sikora.

Dog må der have været store koncentrationer af virus til stede ved dødstidspunktet, når forskerne har kunnet udtrække det så mange år senere. Derfor er det også sandsynligt, at flere vikinger formentlig er døde med en voldsom infektion, lyder det.