iskortlægning

DMI moderniserer sin iskortlægning i Grønland

Snart er det slut med at overvåge is fra helikopteren. DMI skal fra 1. november tage billeder fra en satellit, der ser gennem skyer

Snart er det slut med at overvåge is fra helikopteren. DMI skal fra 1. november tage billeder fra en satellit, der ser gennem skyer
Offentliggjort

I mere end 50 år har DMI overvåget isen omkring Sydgrønland; først med fly og senere hen med helikopter - begge dele fra Narsarsuaq.

Overvågning udgør hjørnestenen i udarbejdelsen af ismeldinger til skibsfarten, så sejlads kan finde sikkert sted.

Men fra 1. november 2017 gennemføres al varsling af isforhold for Grønland imidlertid fra DMI’s operative vejrcenter i København.

Arbejdet kan nemlig fremover baseres udelukkende på den nyeste satellitteknologi, så der ikke længere behov for flyvningerne fra Narsarsuaq, skriver Danmarks Meteorologiske Institut på deres hjemmeside.

Bliver bedre service
- Det grønlandske samfund modtager fortsat en fuldt ud lige så god - og i mange tilfælde bedre - service end tidligere, siger meteorolog og souschef i DMI's operationsafdeling Søren Olufsen.

Satellitterne har en række åbenlyse fordele fremfor helikopterbaseret rekognoscering. For eksempel passerer satellitterne flere gange om ugen. Samtidig leverer de såkaldte radar-satellitter data uanset lysforhold og skydække.

- Ved at analysere flere forskellige sæt satellitdata kan iskortlæggerne nu spotte selv små isfjelde og skosser langs de kystnære - såkaldt indenskærs - sejlruter. Det gælder også i mørke og tåge, hvor en helikopter må blive på jorden, siger Søren Olufsen.

Bedre kvalitet
Som forberedelse sammenlignede DMI i slutningen af 2016 i en periode på tre måneder kvaliteten af iskortlægning med og uden helikopterflyvninger.

- Konklusionen var, at ismeldingerne fremover uden problemer kan baseres udelukkende på informationer fra satellitter, siger souschefen.

Allerede i 2002 overgik DMI's udenskærs kortlægning af storisen til alene at være baseret på satellitdata. Nu 15 år senere følger indenskærs kortlægningen altså trop.

Powered by Labrador CMS