iskortlægning
DMI moderniserer sin iskortlægning i Grønland
Snart er det slut med at overvåge is fra helikopteren. DMI skal fra 1. november tage billeder fra en satellit, der ser gennem skyer
I mere end 50 år har DMI overvåget isen omkring Sydgrønland; først med fly og senere hen med helikopter - begge dele fra Narsarsuaq.
Overvågning udgør hjørnestenen i udarbejdelsen af ismeldinger til skibsfarten, så sejlads kan finde sikkert sted.
Men fra 1. november 2017 gennemføres al varsling af isforhold for Grønland imidlertid fra DMI’s operative vejrcenter i København.
Arbejdet kan nemlig fremover baseres udelukkende på den nyeste satellitteknologi, så der ikke længere behov for flyvningerne fra Narsarsuaq, skriver Danmarks Meteorologiske Institut på deres hjemmeside.
Bliver bedre service
- Det grønlandske samfund modtager fortsat en fuldt ud lige så god - og i mange tilfælde bedre - service end tidligere, siger meteorolog og souschef i DMI's operationsafdeling Søren Olufsen.
Satellitterne har en række åbenlyse fordele fremfor helikopterbaseret rekognoscering. For eksempel passerer satellitterne flere gange om ugen. Samtidig leverer de såkaldte radar-satellitter data uanset lysforhold og skydække.
- Ved at analysere flere forskellige sæt satellitdata kan iskortlæggerne nu spotte selv små isfjelde og skosser langs de kystnære - såkaldt indenskærs - sejlruter. Det gælder også i mørke og tåge, hvor en helikopter må blive på jorden, siger Søren Olufsen.
Bedre kvalitet
Som forberedelse sammenlignede DMI i slutningen af 2016 i en periode på tre måneder kvaliteten af iskortlægning med og uden helikopterflyvninger.
- Konklusionen var, at ismeldingerne fremover uden problemer kan baseres udelukkende på informationer fra satellitter, siger souschefen.
Allerede i 2002 overgik DMI's udenskærs kortlægning af storisen til alene at være baseret på satellitdata. Nu 15 år senere følger indenskærs kortlægningen altså trop.