DMI: Alligevel ingen varmerekord

Der var ingen plusgrader ved Summit

Offentliggjort

Det var en fejl, da der de første dage af måneden blev målt plusgrader ved Summit.

For ganske vist var temperaturerne i starten af august var høje midt inde på indlandsisen, men der var ikke tale om en rekord.

Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), der nu kan bekræfte, at rekordmålinger på 2,7 og 4,7 grader målt på vejrstationen Summit 1. og 2. august var misvisende.

Observationer fra andre vejrstationer har vist, at temperaturen i stedet lå på minus to grader.

Ifølge DMI skyldes fejlmålingen, at der ikke har været den korrekte afstand mellem måler og overflade på grund af sne.

- Den manglende afstand til isen har givet en dårlig ventilation, og det er også afgørende for, hvad en måler viser, siger meteorolog ved DMI Herdis Damberg.

Powered by Labrador CMS