Disse kneb bruges til isbjørne-tælling

Det vidtstrakte område i Østgrønland byder på udfordringer, når antallet af isbjørne skal gøres op

Kristin L. Laidre - Pinngortitaleriffik

Walter Turnowsky

Offentliggjort tirsdag 05. jun 2018 15:07

Det er ikke muligt at tælle hver en bjørn i de tusinder af kvadratkilometer, der udgør Østgrønland. Derfor må biologerne bruge forskellige kneb, når de skal skaffe sig et overblik over, hvor stor bestanden egentlig er.

Annonce

Selv tællingen vil foregå fra fly over havisen og helikopter langs kysten, men for at forskerne ikke blot flyver rundt på må og få og leder efter isbjørne, så kræver det en del viden om isbjørnene og deres adfærd for at man kan planlægge tællingen.

Big Brother holder øje med bjørne

En del viden får biologerne fra de 34 hunbjørne i Sydøstgrønland, der ind til videre har fået satellithalsbånd, så man kan følge deres færden i op til fire år. Det giver vigtig viden om, i hvilket område bjørnene færdes, samt hvordan de bevæger sig rundt hen over årstiderne.

Det biddrager desuden til at fortælle, hvorvidt forskellige bestande mødes eller lever helt adskilte.

Derudover benytter forskerne også overflyvningerne ved de nuværende undersøgelser til at danne sige et overblik over, hvor og hvor tit de møder isbjørne.

DNA skal afsløre isbjørne

Som et tredje element spiller DNA-prøver en meget væsentlig rolle. De kan nemlig blandt andet fortælle, hvor ofte Naturinstituttet selv eller fangerne møder en bjørn, som biologerne kender i forvejen.

- Det er meget vigtigt, at fangerne indsender vævsprøver af de bjørne, som de nedlægger, for det giver os helt afgørende viden, fortæller chef for Afdeling for Pattedyr og Fugle på Grønlands Naturinstitut, Fernando Ugarte til Sermitsiaq.AG.

Ud fra hyppigheden af genfangsten kan forskerne regne sig frem et første estimat over bestandenes størrelse.

Ind til videre er 128 isbjørne i Sydøstgrønland blevet mærket med en tatovering samt har fået udtaget en vævsprøve. Derudover er 32 blevet mærket ved at man har skudt en særlig pil ind i dem, som udtager prøven.

Ny metode kan ikke bruges i øst

Ny metode brugt i Vestgrønland

Isbjørnetællinger i Vestgrønland og Canada 2011-2014 blev udført ved hjælp en metode - genetisk mærkning-genfangst – der kræver, at forskerne skyder med småpile på så mange som mulig fritløbende og ikke bedøvede isbjørne. Pilene tager ganske små vævsprøver (biopsier) af isbjørnen uden at forstyrre den yderligere. Vævsprøverne bruges til at bestemme, hvert enkelt individs identitet ud fra dets genetiske profil. Genetisk mærkning-genfangst har aldrig før været brugt i så store områder og heller ikke for isbjørne i andre steder ved starten af undersøgelsen. Metodens fordel er at den er meget mindre tidskrævende end en den såkaldt - Fysisk mærkning - hvor biologerne først skal bedøve isbjørne før de tatoverer og øremærker dem. Vævsprøver fra de grønlandske- og Nunavut-fangeres isbjørnefangster blev analyseret sammen med biologernes egne vævsprøver og bidrog direkte til undersøgelsen.

Metoden kan ikke bruges i Østgrønland

Kilde: Naturinstituttet

Netop sidstnævnte metode har man benyttet til at få et meget præcist talt over bestandene i Baffin Bay og Kane Bassin længere mod nord.

Især i Baffin Bay havde forskerne den store fordel, at isbjørnene om sommeren er tvunget til at samle sig på et relativt lille område. Dermed kunne få ram på relativt mange bjørne, da de ikke i øvrigt bliver forstyrret af pilen. Ved at vende tilbage tre år træk fik de et meget præcist billede af, hvor ofte de mødte en bjørn, som de kendte i forvejen.

- Vi kan ikke bruge metoden fra Vestgrønland til tællingen i Østgrønland. Dels er området for vidtstrakt og dels ville det være for dyrt, siger Fernando Ugarte.

Tællingen i Vestgrønland blev nemlig gennemført i samarbejde med Canada, som dermed samlede en del af regningen op.

Øje i det høje

Men DNA-prøverne er altså en væsentlig hjælp, når forskerne skal planlæge flytællingerne. De giver nemlig også viden om, hvor tæt beslægtet de forskellige bjørne er.

Pengemangel truer isbjørneundersøgelser

I år er Naturinsituttet gået i gang med også at mærke isbjørne fra Ittoqqortoormiit og nordover med satellithalsbånd og tatoveringer, samt at udtage DNA-prøver.

Når det arbejde er afsluttet, kan den egentlig tælling så gå i gang. Den forventes at være afsluttet i 2020, så selve tællingen kan foretages i 2021 og rådgivning kan afleveres til Selvstyret i 2022, men som vi har fortalt tidligere, så skal Naturinstituttet først skaffe penge til at fortsætte undersøgelserne af isbjørn i Østgrønland.