Se listen

Disse havneanlæg er uønskede

Det kommer til at gå hårdt ud over byer i syd, hvis intentionerne i storstilet havneplan føres ud i livet

Seks havneanlæg i Sisimiut er i fare for nedlæggelse.
Offentliggjort

Ifølge en Sektorplan for Havne, som er bestilt af Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger skal 70 selvstyre-drevet havneanlæg enten nedlægges eller sælges inden for en overskuelig fremtid.

I planen opereres der med en positivliste, en liste over de 95 havneanlæg, der vurderes at have så stor samfundsmæssig betydning, at de fortsat skal enten vedligeholdes eller videreudvikles.

Det fremgår dog også, hvilke anlæg, herunder anlægsbroer, pontonbroer og læmoler, der ifølge planen er overflødige eller i for dårlig stand til fortsat vedligeholdelse.

Bag vurderingen af havneanlæggenes egnethed ligger der blandt andet en analyse af de erhvervsmæssige forhold, og ifølge planen vurderes det, at fremtidig olieudvinding kan få stor indflydelse på den fremtidige prioritering af havnene.

- I midt- og nordregionen er olieefterforskningen den drivende kraft i muligheden for havneudvidelser. I sydregionen giver mineralefterforskningen mulighed for at anlægge havne, som kan koordineres med den almene transport af gods og forsyninger.

Sydlige havneanlæg på den sorte liste
Byer i Sydgrønland står dog til at miste en del af de nuværende anlæg, fremgår det af et bilag til sektorplanen.

I Qaqortoq driver selvstyret i dag i alt seks havneanlæg. Fire af dem skal afhændes, lyder anbefalingen. Og i Paamiut og Nanortalik er situationen nøjagtig den samme; antallet af anlæg skal reduceres fra seks til to.

Narsaq, der har fire havneanlæg, kan ende med at stå tilbage med et enkelt anlæg, såfremt sektorplanen gennemføres. Det anbefales nemlig at nedlægge henholdsvis Fiskerikaj, Pontonbro og Læmole/Liggekaj.

Seks anlæg i Maniitsoq uønskede
Længere oppe ad kysten, i Maniitsoq, er det Gl. Molehoved, Indfatningsvæg, Fiskerikaj,

Dæmningskaj, Liggekaj og Mailart Buebro, der er på listen over uønskede anlæg. Dermed er seks af Maniitsoqs havneanlæg i fare for nedrivning.

I Sisimiut har kommunen bygget eget havneanlæg tæt på de havneanlæg, som drives af selvstyret. Der arbejdes allerede på en sammenlægning af det kommunale og de selvstyreejede havneanlæg, fremgår det af sektorplanen. Til gengæld vurderes OffShore Kaj, Skonnertkaj, Liggekaj, Dækmole, Monteringskaj og Lossekaj at være uattraktive for selvstyret, og det anbefales enten at overdrage eller nedtage de seks anlæg.

Aasiaat kan ende med to anlæg
Der er seks havneanlæg i Aasiaat, hvor følgende betegnes som nedrivnings- eller salgsegnede; . Pontonbro, Trawlerkaj ved Fiskeindustri, Dæmningskaj til Transit-Ø og Kutterkaj/Småbådekaj.

Assiaat kan altså ende med at have to anlæg tilbage.

Af Upernaviks fire havneanlæg er det til gengæld kun et enkelt, der bør afhændes, fremgår det af bilaget til sektorplanen. Det drejer sig om Skonnertkaj.

Hvis intentionerne med planen for de grønlandske havne efterleves, vil der ikke længere være 165 men 95 aktive havneanlæg tilbage, som drives af selvstyret. De vil fordele sig med i alt 48 havneanlæg i Qaasuitsup Kommunia, 15 i Qeqqata Kommunia, 16 i Kommuneqarfik Sermersooq og i 16 i Kommune Kujalleq.

Se herunder listen over havneanlæg, der betegnes som overflødige for selvstyret.

KOMMUNE KUJALLEQ

Nanortalik

Byen har seks havneanlæg.

Fiskerikaj og Trawlerkaj anbefales bibeholdt i selvstyreregi.

Liggepier, Læmole, Skonnertkaj og Anløbsbro (Nordre Bugt) anbefales overdraget eller nedlagt.

Narsaq Kujalleq

Bygden har tre havneanlæg.

Anløbsbro ved butik bibeholdes i Selvstyreregi

Anløbsbro og Bro i Østvig anbefales overdraget eller nedlagt.

Alluitsup Paa

Bygden har tre havneanlæg.

Kajanlæg bibeholdes i selvstyreregi.

Anløbsbro og Passager- og Godskaj anbefales overdraget eller nedlagt.

Qaqortoq

Byen har seks havneanlæg i selvstyre- regi.

Skonnertkaj og Atlantkaj bibeholdes i selvstyreregi.

Læmole, Pontonbro, Kongebro og Fiskerikaj anbefales overdraget eller nedtaget.

Eqalugaarsuit

Bygden har to havnenanlæg, hvoraf det ene anbefales bibeholdt.

Forsyningskaj ved butik bibeholdes.

Brohoved anbefales overdraget eller nedtaget.

Upernaviarsuk

Upernaviarsuk har et havneanlæg.

Anlægsmole anbefales overdraget til enten andet ressortområde eller privat brug, da anlæggets funktion ikke synes at efterleve havnelovgivningens primære prioriteter.

Qassimiut

Qassimiut har to havneanlæg.

Anløbsbro anbefales bibeholdt i selvstyreregi.

Molehoved/friholderværk anbefales overdraget eller nedlagt.

Narsaq

Narsaq har fire havneanlæg.

Atlantkaj anbefales bibeholdt i selvstyre- regi.

Fiskerikaj, Læmole/Liggekaj og Ponton- bro anbefales overdraget eller nedtaget.

Igaliku

Igaliku har to havneanlæg.

Anlægsbro bibeholdes.

Friholderværk i Itilleq anbefales overdraget eller nedtaget.

KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ
Paamiut

Paamiut har seks havneanlæg.

Trawlerkaj og Atlantkaj forbliver i Selvstyreregi.

Liggekaj, Gl. Fiskeribro og Ny Fiskerikaj samt Gl. Pramlossebro anbefales over- draget eller nedtaget.

Arsuk

Arsuk har tre havneanlæg. Skonnertkaj forbliver i selvstyreregi.

Landgangsponton, Anløbsbro (begge pontonanlæg) anbefales overdraget eller nedtaget.

Nuuk

Havneanlæggene i Nuuk er overdraget til Sikuki Nuuk Harbour A/S pr. 1. juli 2016.

Qeqertarsuatsiaat

Der tre havneanlæg i Qeqertarsuatsiaat.

Skonnertkaj og Fiskerikaj forbliver i selv- styreregi.

Anløbsbro anbefales overdraget eller nedtaget.

Kulusuk

Der er tre havneanlæg i Kulusuk.

Anløbsbro og Anløbsbro ved Lufthavn forbliver i selvstyreregi.

Bro v. Fiskerianlæg anbefales overdraget eller nedtaget.

Kuummiut

Der er to havneanlæg i Kuummiut. Anløbsbro forbliver i selvstyreregi.

Fiskeribro anbefales overdraget eller nedtaget.

QEQQATA KOMMUNIA

Maniitsoq

Der er ni havneanlæg i Maniitsoq.

Industripier, Atlantkaj og Trawlerkaj forbliver i selvstyreregi.

Gl. Molehoved, Indfatningsvæg, Fiskeri- kaj, Dæmningskaj, Liggekaj og Mailart Buebro overdrages eller nedtages.

Kangaamiut

Der er tre havnenanlæg i Kangaamiut.

Skonnertbro og Fiskerikaj forbliver i selvstyreregi.

073.70 er et is-wireanlæg, som ikke vurderes at efterleve de primære prioriteringer. Bør undersøges, om det kan overdrages eller nedlægges.

Sisimiut

Der er ni havneanlæg i Sisimiut.

Atlantkaj, Industripier og Fiskerikaj forbliver i selvstyreregi.

OffShore Kaj, Skonnertkaj, Liggekaj, Dækmole, Monteringskaj og Lossekaj anbefales overdraget eller nedtaget.

Kangerlussuaq

Der er fem havneanlæg i Kangerlussuaq.

Anløbsbro og Pontonbro forbliver i selvstyreregi.

Beddingsanlæg, Gabioner og Tankbøje- anlæg anbefales overdraget eller nedtaget.

QAASUITSUP KOMMUNIA

Attu

Der er tre havneanlæg i Attu. Skonnertkaj og Adgangsbro Fiskerianlæg forbliver i selvstyrregi.

Anløbskaj anbefales overdraget eller nedlagt

Aasiaat

Der er seks havneanlæg i Aasiaat.

Atlantkaj og Ny Atlantkaj forbliver i selv- styreregi.

Pontonbro, Trawlerkaj ved Fiskeindustri, Dæmningskaj til Transit-Ø og Kutter- kaj/Småbådekaj anbefales overdraget eller nedtaget.

Ilulissat

Der er fem havneanlæg i Ilulissat.

Atlantkaj og Fabrikskaj, Fiskerikaj, Ndr. Kanelestang og Trawlerkaj (Tidligere Kutterkaj) forbliver i selvstyreregi.

Liggekajer kan overdrages.

Qeqertaq

Der er to havneanlæg i Qeqertaq. Fiskerikaj forbliver i selvstyreregi.

Anlægsbro kan overdrages eller nedlægges.

Qeqertarsuaq

Der er fire havneanlæg i Qeqertarsuaq.

Skonnertbro forbliver i selvstyreregi.

Gl. Pramlossebro, Kongebro og Trawler- kaj anbefales overdraget eller nedtaget.

Uummannaq

Der er tre havneanlæg i Uummannaq.

Skonnertkaj og Fiskerikaj forbliver i selvstyreregi.

Gl. Kaj/Pramlosningskaj anbefales overdraget eller nedtaget.

Upernavik

Der er fire havneanlæg i Upernavik. Skonnertbro, Læmole og Containerplads forbliver i selvstyreregi.

Skonnertkaj anbefales overdraget eller nedtaget.

(Kilde: Sektorplan for havnene i Grønland)

Powered by Labrador CMS