Diplomatiet er rykket til Nuuk

Udenlandske diplomater er rykket til Nuuk, og det harskabt en større konstitutionel gråzone mellem hvad der erdanske anliggender og hvad Grønland selv kan bestemmeover.

– Grønland kan ikke finde en bedre partner end Canada, udtalte den canadiske ambassadør i Danmark, Denis Robert for nyligt. Canada regner medat udnævnte en ny honorær konsul i Grønland indenfor nær fremtid – og hvis forholdet mellem Grønland og Canada udvikler sig, så er det ikke heltusandsynligt, at Canada en dag vil åbne et konsulat i Nuuk. Den canadiske ambassadør (i midten) besøgte Nuuk i august sammen med ansatte fraambassaden.

For et par årtier siden måtte diplomater og politikere flyve til København, hvis de ville forhandle med Grønland.

I dag er diplomatiet i nogen grad rykket til Nuuk, som følge af Grønlands øgede geopolitiske betydning. Det har udvidet gråzonen for, hvornår det er Danmark, og hvornår det er Grønland, der træffer beslutninger. Og det gør Nuuk til en vanskelig diplomatisk scene at bevæge sig rundt på.

Det skriver seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Ulrik Pram Gad i en analyse, der præsenteres mandag for interesserede ved et arrangement på Ilisimatusarfik ifølge avisen Sermitsiaq.

Analysen er baseret på interviews og samtaler med diplomater og repræsentanter fra både Danmark, Grønland og udlandet.

Et spil mellem kat og mus

Ifølge analysen øger Naalakkersuisut hele tiden sin selvbestemmelse, mens Danmark har valgt en mere tilbageholdende linje.

Kompetencefordelingen og beslutningsprocedurerne mellem Danmark og Grønland er komplekst. Naalakkersuisut og selvstyret skubber hele tiden til grænserne ved at insistere på, at de skal bestemme, hvem der tales med og hvad der tales om. Og da det at optræde som en undertrykkende kolonimagt kan skubbe Grønland mod uafhængighed af Danmark, er den danske regering tilbageholdende med at sætte foden ned, skriver Ulrik Pram Gad, der konkluderer, at Danmark derfor af forsigtighedshensyn inviterer Grønland med – også til møder, hvor de egentlig ikke har noget at gøre, som en dansk embedsmand udtrykker det i analysen.

Læs hele artiklen i denne uges Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS