DF stiller byge af spørgsmål om selvstyre

– Vi vil have vores ryg fri, når historien en gang skal bedømme loven, siger DFs grønlandsordfører, Søren Espersen til sermitsiaq.gl.

Espersen står bag de 28 spørgsmål, der blandt andet handler om, hvorvidt det er regeringens opfattelse at Grønlands Hjemmestyre alene ser Selvstyreaftalen som et springbrædt til fuld selvstændighed. Spørgsmålene går også på, om regeringen vil garantere, at Danmark ikke skal yde flere tilskud end det fastlåste bloktilskud på 3.202,1 millioner kroner i tilfælde af lavere grønlandsk velstand.

Ligeledes skal regeringen definere begrebet »det grønlandske folk« og »territoriet Grønland« samt udarbejde notater om blandt andet Grønlands Selvstyres rettigheder til Nordøstgrønland. Der skal også udarbejdes notater om ressourcemæssige rettigheder som andre lande har overdraget inuit gennem tiderne.

– Det har vi drøftet i Selvstyrekommissionen, men det fremgår ikke rigtigt af kommissionens rapport, siger Søren Espersen.

– Hvad er formålet - må Grønland ikke få mere, end andre har fået?

– Det ved jeg ikke. Formålet er at få udredet præcis, hvordan regeringen ser på de statsretlige forhold. Hvad er det, der gør, at Nationalparken og Nordøstgrønland skal være en del af et selvstyre, der sidder i Nuuk? Forklaringen er normalt, at Grønland er en ø, og at vi ser det som en helhed, men det mener jeg ikke nødvendigvis, man behøver at gøre, siger Søren Espersen.

Søren Espersen erkender, at spørgsmålene og svarene som sådan formentlig ikke vil ændre på, at Folketinget vedtager loven under tredjebehandlingen senere på foråret. Men formålet er den fremtidige dokumentation af regeringens lovforslag, siger han.

– Vi har gjort, hvad vi kan. Stillet de spørgsmål, regeringen synes er trælse. Jeg vil gerne have, at vi bliver bedømt ordentligt af historien, og at det fremgår, at vi ikke snorksov i timen, som de andre partier, siger Søren Espersen, der under førstebehandlingen af selvstyreloven kaldte det for en »ulykkelig lov« og forudså en nådesløs dom over regeringen og folketinget fra fremtidige vælgere.

Regeringen har nu frist indtil 30. marts til at svare på rækken af spørgsmål fra Dansk Folkeparti. Samtlige spørgsmål (på dansk) kan ses på Folketingets hjemmeside eller downloades til højre i artiklen.