Det skal være sjovt at gå i skole
Dette indlæg er udelukkende udtryk for kandidatens egen overbevisning. Sermitsiaq redigerer ikke i indholdet, men forbeholder sig ret til at fjerne indlæg.

Idrætsmand, politiker og en ildsjæl. Valgtemaet til storkommunen 2008 for mit vedkommende, bliver familiernes forhold. En sund og "bæredygtig" familie klar til hverdagens mange udfordringer. Glade for institutioner, skoler og familietilbud samtidig have overskud til at være en del af foreningslivet.
Jeg vil indføre ny skolekoncept ved at indføre skoleidræt i storkommunen. Det er kæmpesucces i Danmark hvor rigtig mange skoler indfører skoleidræt. Jeg vil derfor efterlyse energiske lærere og ledere der vil være med til at være den første kommune der indfører skoleidræt. Hvis vi kan starte planlægningen allerede til sommer, kan vi starte en pilotprojekt til efteråret.
Her er en lille historie fra Svendborg:
Svendborg vil være bedst til idrætsskoler
Svendborg Kommunes byråd blåstemplede for nylig det unikke koncept for idrætsskolerne på sydfyn. Målet er, at Svendborg bliver førende i Danmark på drift og udvikling af idrætsskoler, så alle får mere bevægelse og sundere kost, og talenter får plads til udvikling.Det skal være sjovt, sundt, udfordrende og lærerigt at gå i skole. Bevægelse skal tænkes ind i alle fag, og frikvartererne skal give tid og plads til at bruge kroppen. Lærere og SFO-personale tilbydes efter- og videreuddannelse, og de skal samarbejde tæt indbyrdes og med forældre, lokale foreninger, idrætsorganisationer, kommunale aktører samt relevante uddannelsesinstitutioner i området.-Idrætsskolekonceptet skaber en god ramme for at styrke børnenes sundhed og trivsel, og samtidig er det målrettet alle børn og ikke en udvalgt gruppe af specielt talentfulde børn, forklarer skoleleder Lars Hansen, Gudme til ugeavisen Svendborg.Borgmester Lars Erik Hornemann håbet konceptet breder sig til flere skoler med tiden:- Vi vil gerne stimulere lysten til en sund og aktiv livsstil, fordi det også giver godt humør og mentalt overskud. Samtidig vil mere sport øge chancen for at finde flere talenter.For at holde fokus har Svendborg Kommune nedsat et idrætsudvalg, som skal koordinere det samlede Team Danmark-samarbejde, herunder også idrætsskoler. Mens de enkelte idrætsskoler nu går i gang med at planlægge hverdagen for 0.-6. klasse fra næste skoleår, vil konceptudviklingen for 7.-10. klassetrin gå i gang medio 2008.
Kilde: Ugeavisen Svendborg