Det skal de diskutere på COP18
I Qatar har ministre fra hele verden taget hul på endnu et kapitel i forhandlinger om en ny global klimaaftale. Connie Hedegaard advarer i stil med Naalakkersuisut om, at tiden rinder ud. Læs hvilke knaster politikerne skal løse
Ministre fra over 100 lande og 11.000 andre deltagere er kommet til FN's klimakonference i Qatars hovedstad, Doha, og forude venter tre-fire hårde døgn på COP18, forudser klima- og energiminister Martin Lidegaard (R).
- Det tyder på, at det kan blive nogle meget lange dage, vi har foran os. Der er mange knaster og meget, der skal ryddes af vejen, før vi kan komme hjem med noget, der ligner en aftale hernedefra, siger Lidegaard fra Doha.
Især to ting er i fokus, siger han: Klimafinansiering og kapløbet for at lukke "CO2-hullet" - det vil sige afstanden mellem landenes løfter og de CO2-reduktioner, der ifølge videnskaben er nødvendige for at begrænse opvarmningen af Jorden til højst to grader.
EU lover penge
- Ulandene forventer af os rige lande, at vi fortsætter med at hjælpe dem til en grøn udvikling og tilpasse sig klimaændringer, og det er meget lidt nyt, vi har med fra de rige landes side. I EU har vi lovet flere penge, men ulandene vil gerne have mere på bordet, siger Lidegaard.
På klimatopmødet i København i 2009 blev det aftalt, at rige lande i 2010-2012 skulle yde 30 milliarder dollar, så fattige lande kan tilpasse sig tørke, oversvømmelser og ekstremt vejr.
De penge er i store træk leveret, men i 2020 skal klimastøtten være vokset til 100 milliarder dollar årligt, og det er endnu helt uklart, hvor pengene i Den Grønne Klimafond skal komme fra efter 2012. Ulandene siger selv, de har brug for 60 milliarder dollar fra nu til 2015.
Anklager om løftebrud
Mattias Söderberg fra Folkekirkens Nødhjælp frygter, at ilandene løber fra aftalen.
- Det er løftebrud, at de rige lande, herunder EU, ikke kan komme op med konkrete tal for klimastøtten fra 2013 til 2020. De fattigste og mest sårbare lande er ikke selv skyld i klimaproblemet, men har desperat brug for støtten, siger han.
Adskillige nye rapporter peger på, at CO2-udledningen og opvarmningen af Jorden nu har taget så meget fart, at vi er på vej mod en klode, der er fire grader varmere i 2100. Det kan føre til, at klimaet løber løbsk og kommer helt ud af kontrol.
Tiden løber ud
EU's klimakommissær, Connie Hedegaard, anslog alvoren under åbningen af COP18's højniveau-del tirsdag. Vi behøver ikke flere rapporter for at gøre det rigtige, understregede hun.
- Tålmodighed er ikke mit mellemnavn, og tiden ER ved at løbe fra os. Min bøn til jer er denne: Lad os ikke blive fanget af formalia. Lad os beskæftige os med virkeligheden!
Hedegaard pegede på det misforhold, der betyder, at en del velstående lande ikke er pålagt at reducere CO2 overhovedet - fordi de af historiske årsager rubriceres som ulande, som Kina, Mexico, Brasilien eller COP18-værten Qatar. Eller fordi de som USA og Canada har meldt sig ud.
- Virkeligheden er, at Europa har leveret. Virkeligheden er, at borgere i store lande uden forpligtelser udleder lige så meget - eller endnu mere - end europæere. Og den triste realitet er, at kun hvis disse lande forpligter sig, vil vi have en chance for at tackle udfordringen. Europa vil have en ny aftale, der omfatter alle og er retfærdig, sagde Hedegaard uden at nævne navne.
Det skal landene diskutere på topmødet:
- FN's årlige klimakonference, COP18, holdes i Qatars hovedstad, Doha, i perioden 26. november til 7. december 2012.
- De vigtigste punkter på dagsordenen er klimafinansiering til de fattigste ulande samt en forlængelse af Kyoto-aftalen fra 2013.
- Desuden skal landene lægge en køreplan, så alle verdens lande i 2015 kan enes om en ny global klimaaftale, der skal træde i kraft i 2020.
- Den ny aftale skal, modsat Kyoto-aftalen, forpligte både ilande og ulande til at beskytte klimaet i fremtiden - om end kravene bliver forskellige.
- Klimafinansieringen skal nå op på 100 milliarder dollar i 2020. FN's Grønne Klimafond er tom, når klimastøtten for 2012 slipper op.
- Videnskabelige rapporter fra Verdensbanken, FN og EU's Miljøagentur advarer om, at vi er på vej mod en klode, der er fire grader varmere i 2100.
- Andre forskere peger på, at vandstanden i havene kan stige op mod 160 centimeter inden 2100 som følge af den globale opvarmning.