Det skal bedre kunne betale sig at arbejde

Uligheden i Grønland er markant større end i resten af Norden.

Det fremgår af den Politisk-Økonomiske Beretning, som Naalakkersuisut fremlægger for Inatsisartut i dag.

Og det har prioritet for koalitionen, at gøre noget ved de store forskelle mellem rig og fattig.

- Stor ulighed udgør et problem i forhold til at opnå en inkluderende udvikling og kan virke negativt i forhold til at skabe økonomisk vækst, skriver naalakkersuisoq for skatter og finanser, Aqqaluaq B. Egede (IA).

LÆS OGSÅ: Størst ulighed i Nuuk

Mister penge på at tage arbejde
Et af problemerne er, at det for mange personer på sociale ydelser dårligt kan betale sig at tage et arbejde i stedet for.

Skattesystemet og de sociale ydelser er skruet sådan sammen, at de kun tjener lidt eller intet ekstra ved at skifte ydelserne ud med lønarbejde eller ved at arbejde lidt mere.

For nogle koster det endda penge, hvis det tager et arbejde.

- De nuværende ydelsesstrukturer indenfor boligsikring, børnetilskud og dagsinstitutionstakster betyder, at visse indkomstkategorier vil opleve en nedgang i deres disponible indkomst ved en overgang fra offentlig hjælp til aktiv beskæftigelse, står der i beretningen.

Derfor vil Naalakkersuisut ændre reglerne, så disse ydelser bliver nedtrappet mere gradvise, når indkomsten stiger.

Beskæftigelsesfradrag koster 300 millioner
Derudover skal rentefradraget omlægges på en sådan måde at de lave og mellemstore indkomster får større fornøjelse af det.

Som et sidste tiltag vil Naalakkersuisut indføre et beskæftigelsesfradrag, altså et fradrag i skatten, for dem, der har et arbejde. Det skal efter planen give en skattelettelse på 1.000 kroner om måneden.
Problemet er blot, at dette vil koste 300 millioner kroner, og de skal lige findes først, inden fradraget kan indføres.

- Sats på vækst
Borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Asii Chemnitz Narup (IA) er kritiske overfor den Politisk-Økonomiske Beretning. I et læserindlæg i den kommende udgave af Sermitsiaq spørger hun om 'omfordeling er vigtigere end vækst for Naalakkersuisut.'

- Det er naturligvis positivt, ... at der skal sættes ind med tiltag der skal øge beskæftigelsen, løfte uddannelsesniveauet, bekæmpe social ulighed og fremme væksten, skriver hun i sit indlæg.

- Desværre står der ikke ret meget om hvilke tiltag der skal sikre dette.

Sermersooq-borgmesteren efterlyser konkrete vækstinitiativer, skarpere prioriteringer af midlerne samt større frihed til at kommunerne kan sætte store anlægsprojekter igang.

Hun henviser i den forbindelse direkte til Siorarsiorfik-projektet.

Den kommende udgave af Sermitsiaq vil være tilgængelig i aften.