Det sidste punktum

Den markante journalist Elna Egede blev lørdag eftermiddag bisat

Medlemmer af de to grønlandske Aalborg-kor Ikinngutigiit og Ullorissat sang fire salmer ved Elna Egedes bisættelse.
Offentliggjort

Lørdag eftermiddag blev Elna Egede bisat fra Vejgaard Kirke i Aalborg. Bisættelsen fandt sted i høj solskin og strålende sommersol, mens resten af Aalborg holdt karneval.

Kisten blev båret ud af Elna Egedes nærmeste. I forgrunden Elna Egedes mand Søren Wettergren Olsen.

Bisættelsen samlede omkring 100 mennesker og vidnede om Elna Egedes store berøringsflade – både som journalist og som menneske.

Ceremonien blev forrettet af sognepræsten i Vejgaard, Sine Kielstrup, der talte ud fra Davids Salmer i det Gamle Testamente. Præsten fremhævede, at Elna Egede altid var på de svages side – og aldrig var bange for at tale magthaverne imod.

Grønlandske salmer

Elna Egede blev fulgt ud på sin sidste rejse med fire grønlandske salmer: Illu Qaarsumi Sanaasoq, Guutiga Illimmi, Guuterput og Angerlarfissaqarpoq. Salmerne blev sunget af medlemmer af de to grønlandske Aalborg-kor Ikinngutigiit og Ullorissat.

Den sidste rejse: Rustvognen forlader Vejgaard Kirke.

Efter bisættelsen var der kaffe i Det Grønlandske Hus i Aalborg med blandt andet grønlandsk kage og ræklinger. Kaffen samlede godt 50 deltagere.

- Der kunne sagtens have været flere mennesker, men bisættelsen faldt desværre sammen med Fællesforeningen Inuits Familietræf i Fredericia – og der deltager mindst 100 grønlændere fra Aalborg-området siger direktøren for Det Grønlandske Hus, Anna Lynge.

Efter bisættelsen var der kaffe i Det Grønlandske Hus i Aalborg.
Powered by Labrador CMS