Royal Greenland
Det går godt for produktionen af torsk
Til trods for, at fiskerne har fanget mindre mængder torsk siden august måned, har indhandlingen af levende torsk været en økonomisk gevinst for de lokale fiskere i Maniitsoq
Produktion af Nutaaq Cod, torsken der indhandles levende og produceres hurtigt og specielt på Royal Greenlands fabrik i Maniitsoq, har fabrikken i år formået at producere hurtigere og med færre tekniske problemer.
Det skriver Royal Greenland på deres hjemmeside.
- Vi startede først indhandling af levende fisk den 15. maj i år, hvilket er en måned senere end sidste år. Alligevel har vi på to måneder opnået de sammen resultater, som vi opnåede på fem måneder sidste år, siger fabrikschef i Royal Greenlands fabrik i Maniitsoq, Susanne Marie Knudsen ifølge RG.gl.
Produktion frem til december
Hun er tilfreds med resultatet, til trods for, at fiskeriet efter torsk i Maniitsoq området er gået dårligt siden august.
- Her på det sidste har flere fiskere meldt indhandling af levende fisk, derfor har jeg forhåbninger om, at vi kan fortsætte med at producere Nutaaq Cod frem til 1. december i år, fremhæver Susanne Marie Knudsen.
I alt 210-220 fabriks –og administrationsmedarbejdere på Royal Greenlands fabrik i Maniitsoq, har i maj, juni og juli produceret cirka 5000 tons levende torsk. Nutaaq Cod produceres som filet, hovedkappede og rensede frosne fisk samt fersk.