Annonce
Det fejler Nelson Mandela
Det er nu klart, hvorfor den tidligere sydafrikanske præsident Nelson Mandela er blevet indlagt på hospitalet
Den tidligere sydafrikanske præsident Nelson Mandela er igen ramt af en infektion i lungerne. Det oplyser hans læger i dag tirsdag.
Annonce
Men den 94-årige Mandela reagerer positivt på lægernes behandling. Han er indlagt på et hospital i hovedstaden Pretoria.
Det er tredje gang inden for de seneste to år, at Mandela er indlagt på et hospital for behandling, og hver gang har det medført store overskrifter i sydafrikanske medier.
Mandela, hvis kælenavn er 'Madiba', blev Sydafrikas første sorte præsident i 1994. Han er stadig en helt for langt de fleste af Sydafrikas 52 millioner indbyggere på grund af sin mangeårige kamp mod apartheid.