slutopgørelse for 2016
Derfor får du en ekstra skatteregning - eller får penge tilbage fra skat
Slutopgørelsen for 2016 er nu klar, dermed kan du se om du får udbetalt overskydende skat, eller om du får en ekstra skatteregning
I starten af den her uge blev det muligt at se slutopgørelsen for 2016.
Nogle skatteydere fik måske et chok, da de fandt ud af, at de har fået en ekstra skatteregning. Nogle er måske meget glade for, at de skal have udbetalt overskydende skat i slutningen af den her måned.
Men der er forklaring at hente, hvis der er nogen der ikke forstår, hvorfor man skal betale restskat eller får penge tilbage fra skat.
Hvis der ikke er overensstemmelse mellem den foreløbige skat og den endelige skat, skal skatteyderen enten efterbetale restskat eller have tilbagebetalt overskydende skat.
Den korte forklaring er:
- Har du betalt for lidt i skat, får du en ekstra skatteregning, du skal betale
- Har du betalt for meget i skat, får du penge tilbage
På Skattestyrelsens hjemmeside kan du læse et konkret eksempel om, hvorfor man får en ekstra skatteregning eller får penge tilbage fra overskydende skat.
For det fleste skatteydere, der kun har haft A-indkomst hele året og ikke begærer fradrag udover standardfradraget vil den foreløbige skat og den endelige skat (slutskatten) passe sammen, dog kan der ved slutberegningen opstå difference mellem 0 kroner og 99 kroner, der udelukkende skyldes afrundinger ved beregninger af de i årets løb indeholdte A-skatter af lønnen.
Hvis man har et NemID, kan man se slutopgørelsen på sullissivik.gl, men den bliver også sendt pr. post til hjemmet.