Derfor er isbjørnen så truet

Ny dansk forskning viser, at isbjørnene på Grønland har skiftet diæt. De spiser andre sælarter end normalt, og dermed indtager de flere giftstoffer end tidligere.

Det så ellers så godt ud for isbjørnene for bare ti år siden, hvor mængden af giftstoffer i de store bamser havde været faldende gennem årtierne op imod årtusindeskiftet.

Men fra år 2000 begyndte mængden af disse giftstoffer at stige igen.

Nu viser nyt dansk-canadisk studie, at klimaforandringer har fået isbjørnene til at skifte menukortet ud, hvilket har medført, at giftstofferne igen begynder at stige i dyrene.

Det fortæller en af forskerne bag det nye studie:

- Klimaændringerne har fået isbjørnene til at spise andre sælarter end normalt. De ’nye’ sælarter på menukortet indeholder langt flere giftstoffer, som derfor ender op i isbjørnene. I sidste ende havner giftstofferne også i de grønlandske fangere, der spiser isbjørnene. Det udgør en trussel for både isbjørne og mennesker, fortæller professor Rune Dietz fra Aarhus Universitets Institut for Bioscience – Arktisk Center.

Studiet er for nyligt præsenteret i det videnskabelige tidsskrift Global Change Biology.

Forsker har studeret fedtsyresammensætning hos isbjørn
I studiet har forskerne undersøgt sammensætningen af fedtsyrer i fedtvævet fra 310 isbjørne, som grønlandske fangere har nedlagt over de seneste 30 år.

Fedtsyresammensætningen, der er en direkte refleksion af fedtsyresammensætningen i føden, viser, at isbjørnene i stigende grad har skiftet ringsæler ud med grønlandssæler og klapmyds (en anden sælart) i deres kost gennem de seneste tre årtier.

Det betyder, at mængden af giftstoffer i isbjørnenes diæt og dermed også i isbjørnene selv er gået fra at være faldende, som den også er i ringsælerne, til at stige, idet klapmyds og grønlandssælerne har højere indhold af miljøgifte.

- Derfor er isbjørne i større risiko for at få skadelige effekter af giftstofferne i dag, end de var for bare 15 år siden, siger Rune Diet

Klimaændringer skyld i fødevalg
Årsagen til isbjørnens skifte i fødevalg skal findes i klimaforandringerne.

I takt med at isen forsvinder fra Grønland, rykker havisens kant tættere på land. I Østgrønland forsvinder på isen nuværende tidspunkt med én procent om året.

Det betyder, at ynglepladserne for grønlandssæler og klapmyds yderst på iskanten rykker tættere på isbjørnene, der har overvintret inde på land.

I modsætning til ringsælerne, der er mere individualistiske i deres udbredelse og yngleadfærd, yngler grønlandssæler og klapmyds i kolonier, og disse ynglefelter er blevet til rene buffeter for isbjørnene, der ikke tidligere har bevæget sig så langt ud på isen.

Det fortæller Rune Dietz:

- Tidligere har ynglepladserne måske befundet sig 400 kilometer fra land. Men på grund af den globale opvarmning er ynglepladserne rykket ind til kun at være 200 meter fra land. Under mærkningsarbejde sammen med Grønlands Naturinstitut i Østgrønland, kan vi da også se, hvordan isbjørnene går rundt og mæsker sig i sælkolonierne ude på kanten af isen. Det har de ikke gjort i samme omfang før, siger han.

Sæler optager giften i Nordsøen
Ringsælerne er forholdsvis stationære og tilbringer det meste af deres liv i det mindre forurenede vand omkring Arktis. Derfor indeholder de færre giftstoffer.

Grønlandssælerne og klapmyds er til gengæld kosmopolitter og tager på årlige vandringer så langt syd på som til Shetlandsøerne. Her guffer de løs på Nordsøens ’cuisine’, der består af fisk med giftstoffer fra store dele af Europa.

Giftstofferne ophober sig i sælerne, der dermed tager giftstofferne med hjem til Grønland og de grønlandske isbjørne.

Desuden befinder grønlandssælerne og klapmyds sig højere oppe i fødekæden end ringsælerne. Det gør, at de to sælarter er disponeret for en højere grad af giftstofophobning end deres mere stationære slægtninge.

Skal studere effekt af giftstoffer på isbjørne
Forskerne er også i gang med at undersøge, hvad betydning giftstofferne har for isbjørnene og ultimativt også for mennesker.

Det skal ske ved en række forsøg, hvor forskerne undersøger effekten af giftstofferne på blandt andet isbjørnenes immunforsvar, reproduktion, hjernen, indre organer og knogletæthed.

Først når forskerne har de samlede resultater i hus, kan de komme med en vurdering af fremtidsudsigterne for isbjørnene.

- Når vi vurderer isbjørnenes fremtid, er den præget af forskellige faktorer som klimaforandringer, giftstoffer i miljøet og den mad, de spiser. Det er en masse puslespilsbrikker vi skal samle til at vurdere bjørnenes situation. Men det betyder også noget for den grønlandske befolkning. Vi snakker om et område, hvor man aldrig har brugt disse giftstoffer, men alligevel har fangerbefolkningen nogle af verdens højeste koncentrationer af dem i kroppen. Vi bliver selvfølgelig også nødt til at finde ud af, hvordan giftstofferne påvirker befolkningen og de dyr, de lever af, siger Rune Dietz.

Sermitsiaq.AG har et samarbejde med videnskab.dk, som betyder, at vi har lov til at bringe denne artikel. Originalartiklen kan du læse her.