Derfor deles hovedstadsplan op i små bidder

Oprindeligt var tanken, da planen blev præsenteret den 8. Februar, at et konsortium skulle byde på den samlede plan.

Risiko ved samlet pakke

- Der er en risiko for, at en stor samlet pakke med et sammenhængende udbud vil komplicere og fordyre byudviklingen. Med den nye model kan vi høste gevinsten ved i højere grad at få mindre og store lokale entreprenører til at byde på udbuddene og gerne i konsortier med andre,” siger Lars Møller-Sørensen, kommunaldirektør i Kommuneqarfik Sermersooq.

Kommunen vil lave et byudviklingsselskab, hvis opgave bliver at finansiere, udvikle, klargøre, byggemodne, anlægge og drive byudviklingen i den store plan.

Læs også: Sådan tryller Sermersooq en milliard kroner til hovedstadsplan

- Med et kommunalt byudviklingsselskab bliver processen mere dynamisk og mindre låst. Vokser elevantallet på Nuuks skoler for eksempel ikke i det tempo, vi regner med nu og her, kan vi tilpasse efter det og både skalere op og ned. Med et samlet udbud er der en risiko for at binde sig for en meget stor sum penge i meget lang tid. Mens politikerne udstikker de langsigtede mål og udviklingsplaner, er byudviklingsselskabet helt tæt på og udfører løbende de praktiske og konkrete opgaver, siger Lars Møller-Sørensen til kommunens hjemmeside.

Enstemmighed i byrådet

Det var et enstemmigt byråd - inklusiv Siumut - der støttede planen. Under valgkampen undsagde Siumut pludselig den oprindelige plan kort efter, at Siumut-formanden Kim Kielsen havde kaldt projektet for "et luftkastel".