ICES’ og Grønlands Naturinstitut har netop offentliggjort nye anbefalinger for fangstmængder af flere fiskearter i grønlandske og nærliggende farvande. Det er både godt og dårligt nyt for fiskerierhvervet.
Ifølge rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Grønlands Naturinstitut (GN) kan fiskeriet øge fangsten af hellefisk i Østgrønland, ligesom torskebestanden udenskærs og nord for Nuuk i Vestgrønland er i så god stand, at der også her anbefales en højere fangstmængde.
Derimod anbefales det at skære ned på fangsten af torsk indenskærs i området fra Kap Farvel til og med Nuup Kangerlua, hvor bestanden er under pres. Ligeledes bør fangsten af stor rødfisk i Østgrønland og omkring Island reduceres.