»Der er så mange unge, der bare går til«
Seksuelle krænkelser har i mange år været tabu, men i den senere tid er flere, der har haft overgreb tæt inde på livet, begyndt at tage bladet fra munden. Der er imidlertid brug for en langt større indsats fra Naalakkersuisuts side, mener kritikere blandt andet for at nå ud i små lokalsamfund, hvor social kontrol gør det svært at sætte ind over for problemet.
Godt pakket ind i farverige flyverdragter og elefanthuer kæmper tre grinende børn sig gennem sneen med ryggene mod den stærke vind i Nuuks bymidte.
Henrik Thomsen sidder med armene over kors på sin blå hættetrøje og følger børnene med blikket gennem det store vinduesparti i spisestedet Cafétuaq, skriver avisen AG.
- Hvis man skal tro statistikkerne, er der høj sandsynlighed for, at ét af børnene er blevet udsat for seksuelle overgreb, siger han og rømmer sig.
Lang vej
- Det er så sørgeligt at tænke på. Gennem årtier har seksuelle overgreb forplantet sig som et kollektivt traume. Hvert femte barn har været udsat for seksuelle krænkelser, mens hvert tredje er blevet udsat for omsorgssvigt, viser en rapport fra 2020 bestilt af den danske og grønlandske regering. I 2021 var der 249 anmeldelser vedrørende seksuelle overgreb mod
børn under 15 år, men der menes også at være et betragteligt skyggetal.
I mange år har seksuelle krænkelser været et samfundsmæssigt tabu, men i den senere tid er flere begyndt at tage bladet fra munden. Det gælder blandt andet Henrik Thomsen, der selv har været udsat for overgreb som barn. Han er en del af initiativet Killiliisa (Lad os sætte grænser), der indgår i Naalakkersuisuts strategi mod seksuelle overgreb; som en del af projektet står seks personer, der har haft seksuelle krænkelser inde på livet, frem og fortæller om deres oplevelser for at aftabuisere emnet.
Men der er stadig lang vej.
Læs hele artiklen i den seneste udgave af avisen AG, som du har mulighed for at købe her: