Der bliver stadig færre fugle i Grønland

Fuglearten lund, der er i familie med lomvier, er direkte udrydningstruet i Diskobugten. Flere lomviekolonier er også forsvundet. Biologerne fra Grønlands Naturinstitut Pinngortitaleriffik anbefaler nu revurdering af fuglebeskyttelsen i Grønland.

Pinngortitaleriffik har nu publiceret en ny rapport med titlen ’De grønlandske fuglebeskyttelsesområder – en status-rapport’. Den beskriver blandt andet tilbagegangen af fuglebestande flere steder i Grønland.

Blandt fuglebeskyttelsesområderne findes fire lomviekolonier i Upernavik-Uummannaq-området. Kolonierne er i dag uddøde, og er enten tomme for fugle eller huser et meget lavt antal.

Tæt på at uddø
Andre områder i Diskobugten har tidligere været vigtige ynglesteder for lunden, som er i risiko for at uddø helt i Grønland og derfor er rødlistet. I dag er lundebestanden på to af Diskobugtens øgrupper Assissut og Nunatsiaq, reduceret til bare 10-25 procent af, hvad niveauet var i 1970’erne og 1980’erne.

- I flere af områderne har tilbagegangen i bestandene været så stor, at områderne praktisk taget er uden fugle, og sandsynligheden for, at områderne igen kan blive vigtige yngleområder, er yderst minimal, siger en af rapportens forfattere, ph.d. Carsten Egevang.

- I stedet for at vi år efter år opretholder et adgangsforbud omkring lokaliteter, hvor der ikke er nævneværdige forekomster af fugle, ville det være meget fornuftigt at nedlægge disse områder og udpege nye områder, der huser vigtige fuglebestande, siger Carsten Egevang.

Der er udpeget 13 fredningsområder i Grønland, hvor fuglelivet skulle kunne trives uforstyrret. I den tid, fuglebeskyttelsesområderne har eksisteret, har der imidlertid været markante tilbagegange i fuglebestanden. For flere af områdernes vedkommende synes det således formålsløst at opretholde dem som fredede områder, påpeger rapporten.

Konkret anbefaler rapporten, at fire områder i Upernavik og Uummannaq nedlægges, og at et tilsvarende antal nye fuglebeskyttelsesområder oprettes i samme område.

Ingen entydig årsag til tilbagegangene
- Det er ikke muligt at pege på en enkelt faktor, der har forårsaget tilbagegange i fuglebestandene. For flere af bestandenes vedkommende har tilbagegangen fundet sted for årtier siden, mens andre er af nyere dato. Der er dog ingen tvivl om, at forstyrrelser på ynglepladsen samt ulovlig fangst og ægsamling har haft en medvirkende årsag til, at det i dag står skidt til i fuglebeskyttelsesområderne. Fuglene har brug for fred i yngletiden for at kunne videreføre næste generation, og forstyrrelser har en negativ indvirkning. Man kan dog ikke udelukke, at ændringer i fuglenes fødemuligheder som følge af ændringer i klimaet eller en stigning af antallet af rovdyr kan have en effekt, men det synes ikke at være tilfældet, siger Carsten Egevang.

Feltarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten dokumenterede ikke kun tilbagegang. Edderfuglen har oplevet en voldsom fremgang i Upernavik-Uummannaq-området gennem det seneste årti - en fremgang, der også afspejler sig i optællinger udført under feltarbejdet.

Feltarbejdet resulterede også i opdagelse af en række hidtil ukendte ynglelokaliteter for de sjældne arter thorshane og sabinemåge.

De grønlandske fuglebeskyttelsesområder er udpeget i perioden 1971 til 1988 og er omfattet af forbud mod ilandsstigning samt sejlads inden for en zone på 500 meter fra området. Områderne er især udpeget på baggrund af forekomsten af havfuglearter som polarlomvie, lunde, havterne, edderfugl og ride.