Annonce
Den sidste rejse er for egen regning
Når en patient dør på Sana og skal fragtes hjem til sin bygd, så er det for egen regning

34 døde sidste år på Sana og blev på den sidste rejse fragtet hjem til sin familie i en kiste. Det tal kommer frem i svaret på et paragraf 37 spørgsmål fra Kristian Jeremiassen, Siumut, der spørger om udgifterne dækkes af det offentlige i forbindelse med hjemtransport af døde fra Sana.
Annonce
Agathe Fontaine forklarer, at Sana i første omgang lægger ud for kister og transport, men at regningen videresendes til familien. Hun forklarer videre, at pengene til sundhedsvæsenet bruges til sundhed, og at det ikke omfatter ligtransport.
I enkelte tilfælde kan udgiften refunderes kommunalt.