Annonce
Demonstration mod kommune
50 borgere troppede kl. 13 op udenfor Qeqqata Kommunias kontor i Maniitsoq for at udtrykke deres utilfredshed med myndighernes behandling af børn.

Det var sagen om den 10 måneder gamle dreng, der i næste uge skal tages fra sin plejefamilie og afleveres til sin bedstemor, der udløste den spontane demonstration, fortæller Johannes Fly fra Akisuasoq Radio & TV.
Annonce
Demonstranterne standsede efter en rundtur i bymidten foran kommunekontoret. Efter et stykke tid kom kommunalbestyrelsesmedlem Bitten Heilmann fra Atassut ud til demonstranterne.
Hun sagde til demonstranterne at kommunen bygger sit arbejde efter princippet 'barnet i centrum'. Med henvisning til sagen om plejebarnet sagde Bitten Heilmann at barnet skal tilbage til sin biologiske familie og at det sker på foranledning af Rigsombudet.