revisionsrapport

Demokraterne kræver også offentliggørelse af resultat

- Deloittes undersøgelse af de nuværende og forhenværende medlemmer af Naalakkersuisut skal offentliggøres. Den skal ikke gemmes i en bankboks, siger Randi Vestergaard Evaldsen, Demokraternes kandidat til Inatsisartut-valget

- Vi skal under ingen omstændigheder vente med at offentliggøre undersøgelsen til efter valget, siger Randi Vestergaard Evaldsen, kandidat for Demokraterne
Offentliggjort

Formanden for Partii Naleraq Hans Enoksen ønsker resultatet af undersøgelse offentliggjort. Det samme gør Siumuts Kristian Jeremiassen. Og nu forlanger Demokraternes kandidat til Inatsisartut-valget, Randi Vestergaard Evaldsen, også offentliggørelse af Deloittes undersøgelse af de nuværende og forhenværende medlemmer af Naalakkersuisuts omgang af offentlige midler.

For Demokraternes kandidat til Inatsisartut-valget, Randi Vestergaard Evaldsen, mener, at resultatet af Deloittes undersøgelse af de nuværende og forhenværende medlemmer af Naalakkersuisut, ikke skal gemmes i en bankboks til efter valget.

- Vi skal under ingen omstændigheder vente med at offentliggøre undersøgelsen til efter valget, siger Randi Vestergaard Evaldsen, kandidat for Demokraterne.

Læs: Kristian Jeremiassen: Offentliggør resultatet af undersøgelsen

Læs: Hans Enoksen ønsker undersøgelse offentliggjort

For flere af de opstillede kandidater til Inatsisartut-valget er også tidligere medlemmer af Naalakkersuisut. Derfor mener Randi Vestergaard Evaldsen, at folket har krav på åbenhed og ærlighed.

- Befolkningen har ikke brug for ledere, der ikke kan kende forskel på privat og offentlig økonomi. Troværdighed, åbenhed og tillid er ord og handlinger som alle politikkere bør tage til sig – vi arbejder for landet, ikke for os selv. Ingen i Grønland er tjent med, at politikkerne selv bryder reglerne, når vi forventer og laver regler for befolkningen. Det er usolidarisk, siger Randi Vestergaard Evaldsen.

Derfor mener Demokraterne, at borgerne skal have mulighed for at stemme på personer de stoler på og kan regne med.

- Vi kan risikere omvalg alt afhængigt af undersøgelsens resultat. Dette vil blive utroligt dyrt for samfundet. Lad os nu for en gangs skyld være på forkant, og få offentliggjort den undersøgelse, siger Randi Vestergaard Evaldsen og pointerer:

- Som det er nu, hvor undersøgelsen er gemt i en bankboks, så er uvisheden også gemt væk. Dette er dybt problematisk. Undersøgelsen skal blive offentlig tilgængelig hurtigst mulig. Borgerne fortjener vished og åbenhed om emnet.

Læs: Undersøgelse kan ikke offentliggøres før efter valget

Powered by Labrador CMS