Inatsisartut

Demokraterne i kovending om KNR-forslag

Randi Vestergaard Evaldsen raser over forslag fra Formandskabet i Inatsisartut om at public service-stationen skal forpligtes til at radiotransmittere møderne i Inatsisartutsalen. Men hun var selv med til at stille forslaget

Randi Vestergaard Evaldsen raser over forslag fra Formandskabet i Inatsisartut om at public service-stationen skal forpligtes til at radiotransmittere møderne i Inatsisartutsalen. Men hun var selv med til at stille forslaget
Offentliggjort

Formandskabet i Inatsisartut har stillet forslag til Inatsisartut om, at public service-stationen KNR skal forpligtes til at radiotransmittere møderne i Inatsisartut, blev førstebehandlet onsdag.

Demokraternes formand Randi Vestergaard Evaldsen var selv medlem af Formandskabet indtil tirsdag, og var selv med til at stille forslaget.

Læs: 51 - 6 til koalitionen i udvalgsposter

'Uværdig for et demokratisk samfund'
Men i et ordførerindlæg fra Demokraterne sagde hun, at 'forslaget er direkte uværdigt for et demokratisk samfund.'.

- Formandskabet vil med andre ord bestemme, hvad et frit og uafhængigt medie skal bruge sin sendeflade på. Det er ganske enkelt forfærdeligt, sagde Randi Vestergaard Evaldsen under behandlingen af forslaget.

Læs: Doris vil ikke tvinge KNR til at sende Inatsisartut-møder

Har skiftet holdning
Formanden for Formandskabet i Inatsisartut, Lars-Emil Johansen (S), undrer sig over, hvorfor Demokraterne har skiftet deres holdning.

- Det er et enigt formandskab, inklusive Demokraterne, der står bag forslaget. Derfor undrer det mig, at Randi Vestergaard Evaldsen har skiftet holdning i løbet af en uge, siger Lars-Emil Johansen til Sermitsiaq.AG.

Forslaget blev førstebehandlet i går, hvor det blev sendt videre til udvalgsbehandling.

Læs: KNR mener Inatsartuts formandskab er på en demokratisk glidebane

Powered by Labrador CMS