Nunaoil A/S

Demokraterne går imod: Vil ikke slække på krav til Nunaoil A/S

Et forslag om at direktion og bestyrelsesmedlemmer i Nunaoil A/S ikke længere skal have specifik viden om kulbrinter møder modstand fra Demokraterne. "Det kan vi på ingen måde gå med til" lyder det.

Demokraterne mener ikke, at en lov om at direktion og bestyrelsesmedlemmer i Nunaoil skal have specifik viden om kulbrinter bør forkastes.
Demokraterne mener ikke, at en lov om at direktion og bestyrelsesmedlemmer i Nunaoil skal have specifik viden om kulbrinter bør forkastes.
Offentliggjort

Et forslag om at ændre en Inatsisartutlov, så direktionen og bestyrelsesmedlemmer i det statslige olieselskab Nunaoil A/S ikke længere behøver specifik viden om kulbrinter, møder modstand fra Demokraterne.

- Vi kan på ingen måde gå med til, at der bliver slækket på kravet om, at direktør og bestyrelsesmedlemmer skal have specifik viden og forhold vedrørende efterforskning og udnyttelse af kulbrinter, lyder det fra Demokraterne.

- Nunaoil A/S's kerneopgave er jo netop at beskæftige sig med efterforskning og udnyttelse af kulbrinter.

I forslaget står der endvidere, at der fortsat vil blive stillet krav om, at bestyrelsesmedlemmer og direktion har dokumenteret faglig viden om retlige, økonomiske og erhvervsmæssige forhold.

Olieeventyr sættes for alvor på vågeblus

Specialregel fjernes

Forslaget om en ændring i Inatsisartutloven var oppe at vende i Erhvervs- og Råstofudvalget torsdag. En anden del af lovændringen indeholder, at en specialregel om at der skal være fem bestyrelsesmedlemmer og en 2-årig udpegningsperiode bliver fjernet.

Det betyder, at man til generalforsamlingen frit kan vælge et antal bestyrelsesmedlemmer, så længe man overholder reglen om, at en bestyrelse skal indgå af mindst tre personer.

Dansk erhvervskanon og KNR-direktør i front for Nunaoil

Til dette var der ingen indvendinger - heller ikke fra Demokraterne. Demokraterne endte dog med at stemme imod forslaget alligevel på grund af ønsket om at slække på videnskravene.

Bred opbakning

Alle partier i udvalget udover Demokraterne endte med at indstille forslaget til vedtagelse.

Forslaget skal som det næste 2. behandles.

Powered by Labrador CMS