Nationalteater

Debatten om nationalteateret er lukket

Nunatta Isiginnaartitsisarfia kan drive teater og skuespilleruddannelse i 2014

Nick Nielsen kræver, at Nunatta Isiginnaartitsisarfia også kommer ud på kysten
Offentliggjort

Budgettet for Grønlands Nationalteater Nunatta Isiginnaartitsisarfia har været behandlet. Naalakkersuisut og Nunatta Isiginnaartitsisarfia skriver i en pressemeddelelse, at debatten økonomien om Nunatta Isiginnaartitsisarfia nu er lukket.

Nationalteateret har en økonomi i 2014, der rækker til opretholdelse af skuespilleruddannelsen og produktion af forestillinger. Men nedskæringen af tilskuddet med 3 millioner kroner giver nye udfordringer.

Medlem af Naalakkersuisut for uddannelse, kultur, kirke og ligestilling Nick Nielsen fra Siumut har gennem Tips- og lottoloven mulighed for at anbefale ansøgere, der skal have særlig prioritet. Det har han lovet at gøre i forbindelse med de ansøgninger, Nunatta Isiginnaartitsisarfia vil sende.

Læs "Nationalteater-bekymring fortsætter"

Læs "Teaterchef: Derfor aflyser vi turné"

Kysten må ikke glemmes
- Debatten i pressen om Nunatta Isiginnaartitsisarfias økonomi er dermed lukket, og begge parter er tilfredse med den enighed, der er opnået, meddeler Nick Nielsen og Nunatta Isiginnaartitsisarfia.

Der bliver også lagt vægt på, at Nunatta Isiginnaartitsisarfia skal ud på kysten.

- Jeg vil selvfølgelig være positivt indstillet på, at Nunatta Isiginnaartitsisarfia får støtte gennem Tips- og lottomidlerne. Men jeg vil også være ekstra opmærksom på, at Nunatta Isiginnaartitsisarfia arbejder for hele Grønland, og jeg lægger vægt på, at de kommer ud på kysten, siger Nick Nielsen.

Læs alle artikler om Grønlands Nationalteater Nunatta Isiginnaartitsisarfia

Powered by Labrador CMS