Annonce
Debatten om de gode ben raser: Selvfølgelig er det også en belønning
Der er magt og personlig vinding forbundet med at sidde i de store selskabers bestyrelser. Erik Jensen efterlyser mere kritiske bestyrelsesmedlemmer. Og Múte forklarer sin plan.
Det har vakt vrede og i visse kredse vantro, at der er sket en stor udskiftning i bestyrelserne. Men overraskelsen burde måske ikke være så stor. For det er reglen, ikke undtagelsen, at der luftes ud i toppen af de selvstyreejede selskaber ved et politisk systemskifte.
Annonce
Sådan var det også, da Siumut igen kom til fadet i 2013 efter 4 år med IA og Demokraterne. Og før det – i 2009 – da Kuupik Kleist blev IA-landsstyreformand og skiftede Peter Grønvold Samuelsen ud med forretningsmanden Niels de Coninck-Smith som formand for et dybt kriseramt Royal Greenland.
Også to af RG´s menige bestyrelsesmedlemmer røg dengang ud. Og turen kom også til de andre selskaber:
- I de offentligt ejede selskaber har vi skiftet stort set alle politisk udpegede repræsentanter ud. Det er sundt med et armslængdeprincip i forhold til at være politisk aktiv og folkevalgt og så det at være forretningsmand, sagde Kuupik Kleist dengang til pressen.
Belønning
Da Aleqa Hammond så blev Naalakkersuisut-formand i 2013 var det med en erklæring om, at hun ønskede nye, yngre kræfter og flere kvinder og folk fra kysten. Fire ud af fem medlemmer i Royal Arctic Line, tre ud af fire hos Boligselskabet INI og to ud af fire hos Tele-Post blev skiftet ud.
Læs hele artiklen i ugens AG: