Debat om vækstpotentialerne i Sydgrønland

Aalborg Universitet arrangerede tirsdag og onsdag workshop på Campus Kujalleq i Qaqortoq

Vækstpotentialerne i Sydgrønland blev tirsdag og onsdag debatteret på Campus Kujalleq i Qaqortoq
Offentliggjort

Vækstpotentialerne i Sydgrønland blev tirsdag og onsdag debatteret på Campus Kujalleq i Qaqortoq.

- Der er et stort vækstpotentiale i små familievirksomheder i Sydgrønland, skriver Det Humanistiske Fakultet, der står bag arrangementet, i en pressemeddelelse.

Erhvervsstrukturen i Sydgrønland er karakteriseret ved små, bæredygtige virksomheder, blandt andet typisk mand-konevirksomheder i forbindelse med blandt andet fårehold. Regionen har også en del aktivitet inden for fiskeri og turisme. Desuden er Sydgrønland hjemsted for blandt andet handelsskolen i Qaqortoq og tjener-kokke-uddannelsen på Inuili i Narsaq.

Debat om potentialerne
Forskerne inviterede repræsentanter blandt andet fra kommunen, uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet til en debat.

Forskerholdet har Lill Rasted Bjørst og Rikke Becker Jacobsen fra Aalborg Universitet i spidsen. Der har været stor interesse for projektet, og workshoppen har samlet over 40 deltagere, oplyses det i pressemeddelelsen.

- Her har forskerne inviteret repræsentanter for kommunen, uddannelsesinstitutioner og ikke mindst erhvervslivet til en debat, hvor man dels knytter deltagerne tættere sammen, dels undersøger sammenhængen mellem køn, uddannelse og erhvervsstrukturer i Grønland, med særligt henblik på at skabe en bedre forståelse for, hvordan sociale strukturer i samfundet forbundet med forestillinger om kønsroller og familiemønstre kan påvirke kvinders og mænds uddannelses- og erhvervsvalg, meddeles det.

Powered by Labrador CMS