Debat: Nedsendt til Danmark - som straf
Anbringelsen af grønlandske fanger i danske fængsler på ubestemt tid er en retssikkerhedsskandale.

Thorkild Høyer, der er forsvarsadvokat og medredaktør af tidsskriftet Social Kritiks nye temanummer ' Nedsendt - i mangel af bedre', skriver i en kronik i politiken, at det er en skandale, når man sender en forbryder 4.000 kilometer væk fra sin familie, sit land, sin kultur, sit netværk, sin historie.
...Ned til et land han typisk ikke har nogen form for relation til overhovedet.
Og til et sprog han ikke taler. En kultur han ikke kender. Hvor han ingen venner eller noget netværk har.
Per 30. juni i år var der alene i Anstalten ved Herstedvester spærret 19 grønlændere inde.
Tristheden ved at være anbragt på den lukkede Anstalt ved Herstedvester er så massiv, at indtagelse af hash som en slags selvmedicinering mod depression bliver en udvej for mange. Selv om domfældtes kriminalitet ikke har nogen forbindelse overhovedet med hashindtagelse, vil hashindtagelse uden videre føre til, at Anstalten vil modarbejde en ændring af dommen, eksempelvis også til fortsat afsoning i Grønland...
Dette er et uddrag af Thorkild Høyers kronik