Aasiaat
De stærke søger væk - de svage bliver smidt ud
- Problemet med udsmidning af familier fra deres boliger er en følge af kommunesammenlægningen, da borgerservicen desværre er blevet forringet, siger medlem af Inatsisartut og kommunalbestyrelsesmedlem i Qaasuitsup Kommunia Ane Hansen, IA
Kommunerne blev lagt sammen i 2009, hvor Qaasuitsup Kommunia nu består af otte byer og 31 bygder – der gør den til den største kommune i verden.
Men nu er der opstået flere sociale problemer som følge af sammenlægningen, hvor et nyt og kedeligt fænomen er dukket op i Aasiaat i løbet af de senere år.
Det mener Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, der både er medlem af kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia og medlem af Inatsisartut.
I den forrige regeringsperiode boede Ane Hansen det meste af tiden i Nuuk, da hun var medlem af Naalakkersuisut for fiskeri, fangst og landbrug.
Nu, hvor hun er kommet tilbage til Aasiaat, har hun lagt mærke til en tilbagegang i den sociale service.
- Indbyggerne trænger til input udefra, ligesom et nyt problem, som jeg aldrig har set før, er dukket op, nemlig at flere og flere indbyggere er blevet smidt ud af Boligselskabet Ini, hvorefter de er blevet indlogeret i midlertidige boliger for hjemløse. Dette problem er desværre størst blandt enlige mænd, der kun har sæsonarbejde om sommeren, siger Ane Hansen.
Læs hele historien og se, hvad der foregår af stort og småt i Qaasuitsup Kommunia. Ugeavisen Tamanut Avannaani kan du hente gratis her: