De skjulte og tavse grønlændere...

Søren Espersen, MF for Dansk Folkeparti skriver på sin blog et indlæg om Rigsfællesskabet - han undrer sig over, at alle partier nærmest over en kam ønsker et brud med Danmark. Han trækker linjer til England-Skotland-debatten, hvor man går den anden vej, nemlig at arbejde for at bevare sammenholdet.

Sermitsiaq.AG bringer Søren Espersens indlæg i sit hele.

'Men samtidig går der altså rigtigt mange grønlændere rundt - et tavst flertal? - som af hjertet ønsker en fremtid sammen med Danmark, men som skjuler sig, og kun på tomandshånd afslører, hvad de mener.

Mit spørgsmål er: Hvorfor skjuler de sig...? Eller måske mere personligt, direkte: "Hvorfor skjuler I jer?."

Ja, hvor findes den modige grønlænder, som tør kravle ud af denne, den politiske korrektheds dyne, og højt og lydeligt formulere: "Jeg ønsker ikke et selvstændigt Grønland, men derimod en styrkelse af Rigsfællesskabet!"

Engang var der i grønlandsk politi et parti ved navn Atassut - på dansk betyder det "samhørighed" eller "bindeled" Ja, det vil sige: partiet findes såmænd endnu, men er i dag fuldstændigt udvandet, når det gælder partiets grundlag. Partiet blev stiftet i 1978, og byggede på de knapt 300 års indvundne menneskelige værdier, som er skabt af grønlændere og danskere i fællesskab.

I Atassuts første partiprogram hedder de bl.a. at samhørigheden med Danmark ”tjener den grønlandske befolkning bedst”. Og at bevægelsens mål er at ”fremme et grønlandsk hjemmestyre inden for rigsfællesskabet” og ”modarbejde løsrivelse fra det danske rige”. I denne sag var Atassut søsterparti til det færøske, Sambandspartiet, som holder fast ved sit oprindelige formål: Samhørighed med Danmark.

Atassuts stifter og første formand var Lars Chemnitz, som i øvrigt var den person, der på dagen for Hjemmestyrets ikrafttræden, modtog Hjemmestyreloven fra Dronningen.

Den 14. september i år skal man i Skotland stemme om selvstændighed. Afstemningen ventes med stor spænding, for der er mange skotter, som ønsker et selvstændigt land, men der er altså mindst ligeså mange, som også føler sig som briter, og for alt i verden vil holde sammen med englændere, walisere og nordirere - og ønsker, som sloganet siger "Keep the Union".

Og det er ikke alene i Skotland, det diskuteres. Også blandt engelske politikere tager man levende del i debatten, og bredt arbejder man blandt engelske politikere på, med annoncer og lignende at tage aktivt del i den skotske debat med det formål at unionen skal bevares.

Ganske anderledes i Grønland - og i Danmark. I Grønland har den politiske korrektheds dyne lagt sig over landet, og blandt danske politikere er der total berøringsangst, og man tør intet sige af frygt for at lyde "koloniherreagtig"....

Ja, jeg synes ærlig talt, det er en trist historie! Og jeg appellerer igen: Stå nu frem, alle I grønlændere, som af hjertet ønsker en fremtid sammen med Danmark og Færøerne. Og sig det højt...'

Hvad mener du? Hører du til de tavse, der ikke tør stå frem? Er der noget om, at vi forholder os politisk korrekt udadtil, men når vi er på tomandshånd, så tør vi godt gå mod strømmen?