FN's menneskerettigheder
De handikappede forsømmes fortsat
Lovgivningen omkring de handikappede må strammes, det mener formand for Grønlands Råd for Menneskerettigheder
FN's Handikapkonvention trådte i kraft i Grønland i 2009. Og nu har Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder hen over sommeren skrevet parallelrapport om implementering af FN's Handikapkonvention, der nu sendes videre til FN's Handikapkomité. Komitéen forventes efterfølgende at komme med anbefalinger til Danmark, Grønland og Færøerne, skriver Grønlands Råd for Menneskerettigheder i en pressemeddelelse.
Formand for Grønlands Råd for Menneskerettigheder og børnetalskvinde Aaja Chemnitz Larsen påpeger huller i lovgivningen.
– Vi er i gang med en analyse af, hvilke dele af Handicapkonventionen allerede er implementeret i den grønlandske lovgivning og hvilke dele er undtaget. Det er for at kunne påpege de huller, der er i lovgivningen. Dermed vil vi bedre kunne sikre personer med handikap de rettigheder, de har ifølge konventionen, siger Aaja Chemnitz Larsen.
– Det har stor reel betydning, da mange i dag ikke får den hjælp, de egentlig er berettiget til. De handikappede har begrænset adgang til hjælpemidlerne, for eksempel de fysiske hjælpemidler, rådgivning til forældre for handicappet børn, uddannet personale og passende bolig til deres behov, siger Aaja Chemnitz Larsen i en pressemeddelse.
– Handicapområdet er på mange måder forsømt og personer med handicap har ret til, at der sættes handling bag ved en ratificering af konventionen ved maksimal udnyttelse af de ressourcer, der er til rådighed, siger Aaja Chemnitz Larsen.
– Mange børn og voksne anbringes fortsat udenfor deres fødeby eller nogle sågar udenfor Grønland, nogle på ubestemt tid, fordi vi ikke har passende tilbud til deres behov, påpeger Aaja Chemnitz Larsen.
Grønlands Råd for Menneskerettigheder har blandt deres medlemmer, som er udpeget af 18 interesseorganisationer og offentlige myndigheder, nedsat 4 arbejdsgrupper, som skal arbejde mellem møderne med at skabe bedre vilkår på de områder, de arbejder med, herunder handikap, børn og unge, retssikkerhed samt kultur og sprog.