Datahaller er Islands nye stærke industri

Pludselig stopper asfalten, og der er kun et virvar af hjulspor på den sidste strækning frem til anlægget. Kommunens vejingeniører har ikke kunnet følge med i den rivende udvikling med datahaller i et stort område nær Reykjavik.

Efter banksektoren brød sammen i Island, er datahaller, som rummer tusindvis af computere, blevet en ny stærk industri i landet.

Den er baseret på billig energi og naturlig afkøling i det kølige klima, hvilket lokker stadigt flere investorer til øen.

De nye datahaller er koncentreret på halvøen Reykjanes, som ligger knapt en times kørsel fra Reykjavik.

- Vi valgte dette sted, fordi det ligger diskret, men samtidig er meget tæt på den internationale lufthavn, siger Árni Jensen, som er med i ledelsen af Etix Everywhere Borealis, der opfører datacentre eller datahaller.

To andre foretagender, som står for investeringer i datacentre i landet, er Verne Global og Advania.

Árni Jensen peger mod et punkt i det fjerne, hvor hvid røg stiger mod himmelen.

- Desuden kan vi her let blive tilkoblet det geotermiske kraftværk derovre, siger han, da han fremviser en datahal fra efteråret 2018 i nærheden af en lang række betonbunkere, som vidner om en tidligere amerikansk flybase på stedet.

Basen blev lukket i 2006 og et personale på over 1000 mand blev flyttet fra Island til Mellemøsten.

Men nu bliver der vejret morgenluft i den nye industri, som er blevet støttet af både stat og erhvervsliv efter finanskrisen i 2008.

Udviklingen har medført, at halvøen på den sydvestlige Island, hvor byerne Keflavik og Njardvik samt øens største lufthavn ligger, er hjemsted for over en halv snes af de metalklædte bygninger på størrelse med et OL-svømmebassin.

Det kølige klima med en årlig gennemsnitstemperatur på omkring fem grader er særdeles velegnet for datacentrene, pointerer Árni Jensen.

- Vi har hverken brug for reservegeneratorer, batterier eller air condition. Vi lader bare vinden blæse direkte ind, siger han med hævet stemme for at overdøve den blæst, der kommer ind gennem anlæggets ventilatorer.

Mens Islands turistindustri har været hovedkilden til den økonomiske genopretning efter den dybe finanskrise, så har datacenterindustrien haft den største ekspansion.

Det totale energiforbrug i industrien ventes i år at nå op på omkring 150 megawatt, hvilket er en mangedobling i forhold til 2017, hvor forbruget var på 25 megawatt.

Dette indebærer, at industrien i dag bruger omkring fem procent af den elektricitet, som produceres på Island. Datacentrene er dermed blevet stadigt vigtigere kunder for de islandske energiselskaber - deriblandt det store statslige selskab Landsvirkjun.

Der er på længere sigt frygt for, at det kan blive en stor udfordring at skaffe tilstrækkeligt med el i den takt, som der bliver efterspørgsel efter det, da det kræver tid at opføre nye kraftværker, samtidig med at det kræver store indgreb i naturen.

- Det er også en reel risiko, at priserne på el bliver presset op, så det bliver et problem for almindelige forbrugere, siger økonomen Sigurdur Jóhannesson på Islands Universitet.

/ritzau/TT