Annonce
Dårligt vejr rammer flytrafik
Airbus returneret til København

Dårligt vejr på dele af den grønlandske vestkyst har medført, at Air Greenlands Airbus ”Norsaq” er returneret til København.
Annonce
Den kunne på grund af kraftig turbulens ikke lande i Kangerlussuaq og måtte vende om. De 135 passagerer om bord kommer med på den ordinære flyvning i morgen tirsdag, og det samme gælder for de 124 passagerer fra Grønland til København, som ikke kommer af sted i dag.
Derudover har det på grund af kraftig vind samt baneforholdene i Nuuk ikke kunnet lade sig gøre at flyve til eller fra hovedstaden mandag formiddag. Air Greenlands operationsafdeling håber dog på, at flyvningen Nuuk-Sisimiut-Ilulisat-Aasiaat-Sisimiut-Nuuk vil kunne gennemføres senere på mandagen, såfremt vinden aftager.