Dårligere samfundsøkonomi i 1.200 meter baner

Byg 1.200 meter baner i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq - og bevar Kangerlussuaq som den væsentligste indfaldsport til Grønland. Det synspunkt har især Partii Naleraq fremført.

Finans- og skatteudvalget har derfor bedt om en samfundsøkonomisk analyse af sådan en løsning.

Det fremgår af betænkningen, at der er blevet regnet på to scenarier ud over de to scenarier, der ligger i den oprindelige samfundsøkonomisk analyse.

I alternativscenarie 3 bevares Kangerlussuaq med en 2.810 meters bane. Der bygges 1.199 meter baner i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq og Narsarsuaq bliver heliport. I alternativscenarie 4 kortes banen i Kangerlussuaq ned til 2.220 meter, de øvrige er det samme som i scenarie 3.

- De foreløbige konklusioner viser, at scenarie 3 vil resultere i en netto nutidsværdi på -666 mio. kr., og at scenarie 4 vil resultere i en netto nutidsværdi på -616 mio. kr.

Det skal understreges, at der er tale om foreløbige beregninger, som har karaketr af et kvalificert gæt

Dette er dårligere end de to scenarier med 2.200 meters baner i Nuuk og Ilulissat og en 1.500 meters bane i Qaqortoq. Det er dog bedre end, hvis man fortsætter med de nuværende lufthavne, hvor man når frem til et samfundsmæssigt tab på 1.085 millioner kroner.

Scenarie 1, hvor man bygger 2.200 meters baner i Nuuk og Ilulissat og en 1.500 meters bane i Qaqortoq samt nedgraderer Kangerlussuaq og Narsarsuaq til heliporte giver ifølge en analyse fra Deloitte en samfundsøkonomisk gevinst på 280 millioner kroner. I scenarie 2 bevares Kangerlussuaq med en kortere bane, og det giver et tab på 241 millioner kroner.

I beregningerne er der ikke taget højde for den bebudede investering fra den danske stat.