Dansk undervisningsminister kommer

Christine Antorini er fra i dag torsdag og frem til lørdag i Nuuk. Det skal gavne både Grønland og Danmark

Christine Antorini er fra i dag torsdag og frem til lørdag i Nuuk. Det skal gavne både Grønland og Danmark. Foto: Thomas Tolstrup
Offentliggjort

Når den dansk børne- og undervisningsminister Christine Antorini, Socialdemokraterne, rejser hjem fra Nuuk på lørdag, er det forhåbentlig med fornyet inspiration og indsigt i vores land.

Sådan siger medlem af naalakkersuisut for uddannelse, forskning og nordisk samarbejde Palle Christiansen, Demokraterne, i en pressemeddelelse.

- Jeg ser frem til den danske ministers besøg, og jeg glæder mig over, at hun kommer til Grønland for at diskutere vort fælles fagområde, siger Palle Christiansen.

Fredag skal de to ministre snakke om naalakkersuisuts linje for førskoleområdet, folkeskolen, kompetencegivende uddannelser og videregående uddannelser. Samtidig vil Christine Antorini orientere om nogle af de tiltag, hun specielt brænder for, blandt andet Ny Nordisk Skole og samarbejde i New Nordic Network.

Powered by Labrador CMS