rigsfællesskabet

Dansk politiker: Danmark er ikke en formynderisk kolonimagt

Regeringen forværrer Grønlands økonomi, mener Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem, Johan Lund Olsen, efter kritik fra Venstre-politikeren Kim Andersen, som er træt af en forkert opfattelse af danske politikere

Omkring 40 personer dukkede torsdag op i Fællessalen på Christiansborg, da Folketingets grønlandsudvalg viste Sume-dokumentarfilmen for folketingsmedlemmer og ansatte
Offentliggjort

Små 40 personer dukkede torsdag op i Fællessalen på Christiansborg, da Folketingets grønlandsudvalg viste Sume-dokumentarfilmen for folketingsmedlemmer og ansatte.

Folketingsmedlem Kim Andersen, Venstre, kom efter filmforevisningen. Han var ikke bange for at tage ordet. Politikeren mener, at grønlandske politikere bør fokusere mere på rigsfællesskabet end på selvstændighed, der ligger meget fjernt ifølge danske folketingsmedlemmer.

Særligt i disse år hvor økonomien ser dyster ud, mente folketingspolitikeren fra Venstre.

Læs: Dansk Folkeparti efter IA-kritik: Husk lige bloktilskuddet

Læs: Folketinget skal debattere Grønlands 'dybt alvorlige krise'

- Selvstændighed kræver en selvbærende økonomi, og lige nu er vejen meget lang, påpegede Kim Andersen og fortsatte:

- Jeg er ked af, at Inuit Ataqatigiit pådutter os danske politikere en rolle, vi ikke har: en formynderisk kolonimagt. Vi prøver blot at udvikle rigsfællesskabet, sagde Kim Andersen.

Læs: Statsministeren: Alle vigtige beslutninger om Grønland skal træffes i Grønland

Læs: Sume-filmen vises på Borgen

Regeringen forværrer Grønlands økonomi
Inuit Ataqatigiits Johan Lund Olsen mener, at hvis regeringen og danske politikere vil hjælpe med økonomien, må den ikke starte med at forværre økonomien i Grønland ved at fjerne indtægter fra servicekontrakten på Thule Air Base (Pituffik).

- Hvis rigsfællesskabet skal udvikles, må den ene part ikke forværre økonomien hos den anden. Regeringen formår at forværre Grønlands økonomi senest ved at overgive servicekontrakten til USA og ved et EU-handelsforbud mod sælskind. De to elementer har ødelagt meget, svarede Johan Lund Olsen.

Powered by Labrador CMS