storm rammer Danmark

Dansk politi: Livsfarligt at færdes ude

Sønderjyder og fynboer skal holder sig inden døre, da stormen gør det 'livsfarligt' at færdes ude

Bølger i Esbjerg Havn. Der er varsel om storm for Midt- og Vestjylland, Østjylland, Syd- og Sønderjylland, Fyn, København og Nordsjælland, Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster og Bornholm. Mandag eftermiddag og mandag aften forventes et stormvejr at ramme dele af Danmark med stormende kuling til storm, 20 til 25 m/s, ved Vadehavet op til stærk storm 28 m/s, skriver DMI i sin varsling
Offentliggjort

Politiet i Syd- og Sønderjylland samt på Fyn fraråder nu al unødig færdsel udenfor på grund af stormen. Det er 'livsfarligt at færdes ude', lyder det.

- Stillads væltet midt i Nyborg. Livsfarlig at færdes ude. Al unødig færdsel frarådes. Gælder også fodgængere, skriver Fyns Politi på Twitter.

- Stor silo svajer i vinden ved Odensevej 67, Ringe. Risiko for at de kan vælte ned over Svendborg motorvejen, skriver Fyns Politi kort efter.

Først rådede politiet i Sønderjylland en del af politikredsens beboere til at blive inde. Men stormen er taget til, og politiet fraråder nu al unødig udgang i hele kredsen.

- I øjeblikket er det efter henvendelserne at dømme værst i Fredericia, Kolding, Billund Pas på jer selv, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på twitter.

Også i Sydøstjylland er der problemer med vinden.

- Trafiksituationen er vanskelig med væltede lastbiler og træer. Vent med udkørsel om muligt, skriver politiet i Sydøstjylland.

Powered by Labrador CMS