Nuuk
Dansk og færøsk jazzkoncert i Katuaq
Prisbelønnet dansk jazzmusiker Jacob Anderskov og det færøske jazzband Edvard Nyholm Debess Trio holder koncert i Nuuk
Årets jazz komponist i 2013 i Danmark kan opleves i Katuaq den 20. november.
For den prisbelønnet pianist og kompomist Jacob Anderskov holder koncert i Nuuk.
- Jacob Anderskov har udgivet tæt på 20 album som bandleder og co-leder siden sin debut i 2001. Han har modtaget adskillige priser og er blevet hyldet af den internationale presse som en enestående stemme i moderne musik. Anderskov har optrådt i de fleste lande på den vestlige halvkugle med egne projekter, lyder det fra en pressemeddelelse fra kulturhuset.
Samme aften spiller det færøske band Edvard Nyholm Debess Trio.
Edvard Nyholm Debess Trio er en erfaren trio, der eksisteret i omkring 15 år. Edvard Nyholm Debess Trio består af Finnur Hansen, Edvard N. Debess og Rógvi á Rógvi.
Her beskriver det færøske band, om hvad man kan forvente af dem i koncerten:
- Vi spiller alle tre på professionel basis og er hver især blandt de mest fremtrædende musikere på Færøerne. Vi spiller til dels vores egen musik, men har derudover gennem årene været meget efterspurgte som freelancetrio, siger Edvard Nyholm Debess Trio på en pressemeddelelse.
Begge koncerter spilles i Hans Lynge Salen.