Dansk Fiskeriforening : Grønland er for grådige i forhandling med EU

Der er krise i forhandlingerne mellem Grønland og EU om en ny fiskeriaftale, som Grønland ellers havde ventet ville falde på plads inden jul.

Det er drama på højt plan. Forhandlingerne er gået i hårdknude, efter at Grønland senest i forhandlingerne med EU-Kommissionen har stillet endnu større krav til reduktioner på EU's fiskekvoter end tidligere. Det handler både om hellefisk og krav om stramninger i EU's rejefiskeri ved Grønlandf.

Hertil kommer, at Grønland har stillet krav om højere priser for fiskene.

Sådan lyder udmeldingen fra Danmarks Fiskeriforening.

- Det virker beklageligvis som om, Grønland er blevet lidt for grådige i den her sag. Vi topfolk i danske fiskeriorganisationer og kolleger i andre EU-lande spørger i disse dage os selv om, hvad der egentlig foregår, siger administrerende direktør i Danmarks Fiskeriforening, Kenn Skau Fischer til Sermitsiaq.AG.

Forhandlingerne rykkes til Udenrigsministeriet

Sagen omkring fiskeriforhandlingerne mellem Grønland og EU er så sensibel, at Udenrigsministeriet nu er blevet trukket ind i sagen. Souschef i ministeriets kontor for Arktis og Nordamerika(ANA), Anne Birgitte Hansen, skal nu håndtere Danmarks interesser i EUs forhandlingsdelegation, erfarer Sermitsiaq.AG.

Den opgave har specialkonsulent Lisbeth Nielsen i Miljø- og Fødevareministeriet hidtil haft. Også Statsministeriet følger med i fiskeriforhandlingerne.

Efter at forhandlingerne mellem EU og Grønland om en ny fiskeriaftale for de kommende seks år tidligere på året brød sammen skrev administrerende direktør Kenn Skau Fischer fra Danmarks Fiskeriforening og administrerende direktør Esben Sverdrup-Jensen fra Danmarks Pelagiske Producentorganisation i september et brev til blandt andre udenrigsminister Jeppe Kofod.

Hvis Grønland ender med at indgå en fiskeriaftale på det foreliggende grundlag, vil det få store negative konsekvenser for dansk fiskeri, hvor både rejefiskeriet og det pelagiske fiskeri har haft stor gavn af aftalen gennem tiden, skrev de.

Det vil være skammeligt, hvis det lykkes Grønland at lande en ensidig gunstig aftale med EU på bekostning af bl.a. dansk fiskeri i bredere sammenhæng, fastslog Kenn Skau Fischer og Esben Sverdrup-Jensen for tre måneder siden.

Del af partnerskabsaftale

Med den nuværende aftale, der er løbet fra 2016 til 2020, har Grønland modtaget et fast grundbeløb på 120-125 millioner kroner om året fra EU.

Som en udløber af fiskeriaftalen modtager Grønland som led i Partnerskabsaftalen omkring 230 millioner kroner årligt til forskning, uddannelse og industri. Hertil kommer, at Grønland har toldfri adgang for fiske- og rejeprodukter til EU.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Anne Birgitte Hansen i Udenrigsministeriet, der håndterer sagen om EU's forhandlinger med Grønland.