Danmarks lille hval er i knibe

Marsvinebestanden i de indre danske farvande har det dårligt. Der er brug for at gøre en indsats, siger seniorforsker Jonas Teilmann fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) til Politiken.

Problemet er især stort i de såkaldte Natura 2000-havområder, hvor vi har forpligtet os internationalt til at passe ekstra godt på marsvinet. Naturstyrelsen afholder indtil i dag høring om en udvidelse af Natura 2000-området for marsvin i Storebælt. Men det hjælper ikke den lille hval ret meget i og med, at Danmark langtfra har beskyttelsen for marsvin og anden natur på plads, påpeger Peter Pagh, professor i miljøret på Københavns Universitet.

- Der er ingen tvivl om, at den gældende gennemførelse af EU's regler ikke er tilstrækkelig. Især er det et problem, at der ikke er danske regler om, at fiskeri i Natura 2000-områder kræver tilladelse, siger Peter Pagh til Politiken.

De to eneste gange, man har talt marsvin i større stil, var i 1994 og 2005. I den periode faldt antallet af marsvin i de indre danske farvande fra knap 28.000 til knap 11.000.

- Der skal ske en reduktion af bifangst, så marsvinene ikke ender i nettet hos fiskerne. Særligt garnfiskeri har vist sig at være en stor trussel. Og med det videnskabelige grundlag, vi har nu, er pingere formentlig det bedste værktøj til at imødegå bifangsten af marsvin«, siger Høegh til Politiken.

Derfor har Fødevareministeriet netop lagt sidste hånd på et forslag til regulering af fiskeriet i Natura 2000-områderne for at beskytte marsvinet.

- For at sikre os den bedst mulige effekt af de kommende initiativer har vi bedt DMU og DTU Aqua om at vurdere forslagene. Når vi har deres vurdering i hus, vil vi tage stilling til, om vi vil stille skærpede nationale krav om anvendelse af pingere i Natura 2000-områderne, siger Høegh til Politiken.